Glasfund fra Khirbet al-Khalde kaster nyt lys over antikkens historie

Fundne fragmenter af ældgammelt glas danner nu baggrund for, at et nyt kapitel om den antikke nærorients historie kan skrives. Fragmenterne, der stammer fra Khirbet al-Khalde beliggende i vore dages sydlige Jordan, er blevet analyseret af et internationalt forskerhold og giver et nyt og mere detaljeret indblik i, hvordan mennesker gennem flere århundreder bevægede sig, handlede og boede langs den romerske hovedvej Via Nova Traiana.

Bag forskningen står professor i klassisk arkæologi og leder af Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Aarhus Universitet, Rubina Raja. Sammen med kolleger har hun gennemført højpræcisionsanalyser af glasfundene i Khirbet al-Khalde, der var et militært anlæg beliggende ved Via Nova Traiana.

Analyserne dokumenterer hidtil ukendt kontinuitet i aktivitet fra den tidlige romerske til den tidlige islamiske periode.

“Glasfragmenterne fra Khirbet al-Khalde viser, hvordan små og skrøbelige fund kan ændre vores forståelse af den antikke nærorients historie. De demonstrerer en kontinuitet og samfundskompleksitet, som vi ikke tidligere har kunnet dokumentere”, siger Rubina Raja.

Et strategisk knudepunkt i ørkenen

I 2023 indledte hun sammen med kolleger fra Aarhus Universitet, University of Alberta og Università degli Studi di Milano den første systematiske undersøgelse af Khirbet al-Khalde. Stedet havde i antikken både en militær og en kommerciel funktion, og det var direkte integreret i Via Nova Traiana – vejen, der efter romernes annektering af Nabatæerriget i 106 e.Kr. forbandt Bosra, Petra og Aila ved Det Røde Hav.

På blot to ugers feltarbejde nåede arkæologerne at gennemgå et areal på 20.000 m² og registrere mere end 26.000 fund. Blandt dem var 84 glasfragmenter, som repræsenterer i alt 80 genstande, såsom kar, vinduesglas og et enkelt armbånd. Alle fragmenter – på nær ét stykke fra moderne tid - blev analyseret med LA-ICP-MS for at bestemme deres kemiske signatur.

En ny fortælling om glasøkonomien i det antikke Nærorienten tegner sig

Resultaterne viser bred variation i genstande og dokumenterer klart, at stedet var i brug og havde en funktion helt ind i det 8. århundrede e.Kr. Det er første gang, at forskere kan dokumentere aktivitet på stedet fra den tidlige romerske periode og ind i den tidlige islamiske periode.

At fundene samtidig afspejler en bemærkelsesværdig dominans af egyptisk glas, tyder på både skiftende handelsmønstre og eksistensen af mulige regionale genbrugsværksteder, måske centreret omkring havnebyen Aila.

Hermed udfordres den gængse opfattelse, at kystregionen i Levanten var regionens primære glasleverandør. I stedet tegner resultaterne nu et billede af et mere komplekst, fleksibelt og decentraliseret system for produktion, forsyning og genanvendelse i regionen.

“Ved at kombinere typologi og avanceret kemisk analyse har vi kunnet spore både handel, genbrug og bevægelsesmønstre over flere århundreder. Det giver et helt nyt perspektiv på glasøkonomien i regionen, som er et udtryk for meget bredere samfundstendenser. Studiet giver dermed ikke blot et nuanceret indblik i lokal glasøkonomi, men også i mobilitet, netværk og langsigtede dynamikker langs Via Nova Traiana,” fortæller Rubina Raja.