Harald Ingholts dagbøger afslører væld af nye detaljer fra udgravninger i Palmyra
I 1920'erne og 1930'erne udgravede den danske arkæolog Harald Ingholt den sydvestlige nekropolis i oasebyen Palmyra. Foto: Mary Ebba Underdown
Et nyt tobindsværk, der behandler Harald Ingholts enestående dagbøger fra Palmyra, giver et rigt indblik i alt fra arkæologiske fund og optegnelser til det daglige liv på en udgravning i Syrien for omtrent 100 år siden. Værket, der er støttet af Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet, rummer også en lang række fotos fra Ingholts private arkiv.
I 1920'erne og 1930'erne udgravede den danske arkæolog Harald Ingholt den sydvestlige nekropolis i oasebyen Palmyra beliggende i den syriske ørken. Ingholt dokumenterede gravene og fundene i flere udgravningsdagbøger. I 1980'erne donerede han dagbøgerne samt et stort papirarkiv til Ny Carlsberg Glyptotek i København.
Som led i ’Palmyra Portræt Projektet’, der i årene 2012-2020 var ledet af professor Rubina Raja og støttet af Carlsbergfondet, er materialet igennem nogen tid blevet bearbejdet til offentliggørelse.
Resultatet af arbejdet foreligger nu i form af et nyt tobindsværk, der er forsynet med transskriberinger, oversættelser og omfattende kommentarer. I alt er fem dagbøger blevet transskriberet, oversat og kommenteret og præsenteres nu sammen med de originale scanninger af dagbøgerne.
Værket Excavating Palmyra. Harald Ingholt’s Excavation Diaries: A Transcript, Translation, and Commentary er redigeret af Rubina Raja samt J.-B. Yon og J. Steding.
Dagbøgerne giver ny viden om fundene fra Palmyra
De bearbejdede dagbøger føjer interessante nye lag til vores viden om gravene i den sydvestlige nekropolis. Eksempelvis rummer bøgerne hidtil upublicerede grundlæggerindskrifter, ejendomshandelsindskrifter og begravelsesindskrifter.
Desuden indeholder dagbøgerne skitser og tegninger af grundplaner samt beskrivelser af sarkofager, relieffer, portrætter og andre fund såsom glas og keramiske fragmenter.
”Dagbøgerne er forsynet med en lang række detaljerede oplysninger om de arkæologiske fund og deres sammenhænge foruden indsamlingshistorier for flere objekter. Her er det eksempelvis interessant, at Ingholt yndede at skifte sprog ofte. Det vidner om hans internationale udblik og den sprogligt mangfoldige samtid, han levede i - og som 1920’erne jo var. Selv enkelte sætninger kunne være skrevet på flere sprog. Selvom han primært skrev sine noter på dansk, optræder der også en del på engelsk og fransk”, forklarer Rubina Raja.
Værket "Excavating Palmyra".
Den såkaldte Triumfbue i Palmyra opført i det 3. Årh evt. Fotografiet er fra 2. halvdel af 1920'erne. Triumfbuen er et af de monumenter, som ISIS sprang i luften. Den eksisterer derfor ikke mere. Foto: Rubina Raja og Palmyra Portræt Projektet, venligst udlånt af Philip Underdown
Værket "Excavating Palmyra".
Den såkaldte Triumfbue i Palmyra opført i det 3. Årh evt. Fotografiet er fra 2. halvdel af 1920'erne. Triumfbuen er et af de monumenter, som ISIS sprang i luften. Den eksisterer derfor ikke mere. Foto: Rubina Raja og Palmyra Portræt Projektet, venligst udlånt af Philip Underdown
Palmyras indbyggere gav tip til steder at grave
Det var indbyggerne i det moderne Palmyra, der udpegede interessante grave for Ingholt, som han kunne inkludere i sin forskning. Således rummer dagbøgerne en del anekdoter om arbejderne og hans egne eventyr i byen.
Nogle dage noterede han eksempelvis, at der var ankommet besøgende, og at han måtte give rundvisninger på udgravningsstedet. Ofte nævner han middagsfester, mad han fik serveret eller andre små episoder, der fandt sted i løbet af hans dag. Det kunne være, at nogle af arbejderne havde været i diskussion med hinanden, eller at et barn af en arbejder deltog i udgravningen og arbejdede sammen med de voksne. Således giver dagbøgerne også et rigt indblik i det daglige liv på en udgravning i Syrien for omtrent 100 år siden.
Re-kontekstualisering af portrætter
Foruden scanninger, transskriptioner, oversættelser og kommentarer rummer værket også forskellige fotos fra Ingholts private arkiv taget under rejser i Mellemøsten. Billederne dokumenterer alt fra grave og fund til livet på og omkring udgravningerne.
Gennem arbejdet med dagbøgerne har det således også været muligt at re-kontekstualisere flere af Palmyras enestående gravportrætter og lukke nogle ”huller” mellem dagbøgerne og det papirarkiv, som Ingholt donerede til Ny Carlsberg Glyptotek. Papirarkivet indeholder nemlig billeder og noter om genstande samt fotografier af det indre af grave, der nu kan matches med Ingholts optegnelser.
”Arbejdet med Harald Ingholts dagbøger viser værdien og nødvendigheden af at vie arkivmateriale og udgravningsnotater opmærksomhed. Herved kan vi bringe glemt viden frem i lyset og gøre den relevant i såvel vores nutid som fremadrettet. Også for forskningen har dette stor værdi,” lyder det videre fra Rubina Raja.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.