Månedens Forsker Ali Salanti
Ali Salanti vil bekæmpe både malaria, kræft og Covid-19 med en kunstig viruspartikel. Månedens Forsker #1 2021.
Publiceret:
29.01.2021
Tags:
Professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet Uddannet biolog fra Københavns Universitet 2001 Ph.d. i medicin fra Københavns Universitet 2005 Ali Salanti og hans forskerteam modtog i marts 2020 25 mio. kr. fra Carlsbergfondet til forskning i coronavaccine
Lidt om ....
Professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet Uddannet biolog fra Københavns Universitet 2001 Ph.d. i medicin fra Københavns Universitet 2005 Ali Salanti og hans forskerteam modtog i marts 2020 25 mio. kr. fra Carlsbergfondet til forskning i coronavaccine
Ali Salanti er professor på København Universitet. Med Semper Ardens-støtte fra Carlsbergfondet arbejder han sammen med sin forskergruppe på at udvikle en vaccine mod Covid-19. Men det er ikke kun corona-virussets ømme punkter, der får hans opmærksomhed i laboratoriet. Her fortæller Ali Salanti om sin vidtfavnende forskning, som bl.a. også omhandler et malariaprotein, der potentielt kan bruges til behandling af kræft.
Jeg har været vaccineforsker lige siden slutningen af min studietid på Københavns Universitet. Mens jeg skrev speciale og i starten af mit ph.d.-forløb i 2002, fandt vi det protein, som er involveret i udviklingen af den form for malaria, som gravide kvinder bliver ramt af.
Proteinet gør, at malariaparasitten kan bindes i moderkagen. Den viden havde man jagtet i årtier, og pludselig stod vi med den. Så vi gik i gang med arbejdet med at udvikle en vaccine baseret på opdagelsen.
Men dengang var der ikke meget translationel forskning på universiteterne. Det vil sige forskning, der spænder fra laboratoriestudier over kliniske forsøg til udvikling af medicinske præparater til forebyggelse og behandling af sygdomme.
Ali Salanti vil bekæmpe både malaria, kræft og Covid-19 med en kunstig viruspartikel
Vi var ret ene om at have ambitioner om at lave en decideret vaccinekandidat og føre den helt til afprøvning.
Når det er lykkedes så godt i forbindelse med corona-krisen, skyldes det først og fremmest, at vi i forvejen kendte det target, som vi skulle ramme med vores vaccine, nemlig Spike-proteinet. Men det høje tempo er også et udslag af den store opbakning og de mange økonomiske midler, der er blevet allokeret til udviklingen af en vaccine.
Igennem en periode på ti år arbejdede jeg sammen med bl.a. lektor Morten Nielsen, der også er en nøgleperson i arbejdet med Covid-19-vaccinen, på at blive klar til klinisk afprøvning af malariavaccinen i Tyskland og Benin.
Vi smed, hvad vi havde i hænderne, og gik straks i gang.
Jeg begyndte at arbejde med cancervacciner i 2015. Vi havde på det tidspunkt fundet ud af, at graviditetsmalaria-vaccinen ikke virkede godt nok, selvom vi havde fat i det rigtige protein. Så parallelt med det videre arbejde med vaccinen gik vi i gang med at udvikle en platform bestående af en kunstig viruslignende partikel, der ville kunne bruges til at inducere immunrespons mod en lang række sygdomme.
Arbejdet med denne platform er i dag ledet af lektor Adam Sander. Sammen var vi allerede inden, Covid-19 kom, i gang med at vise, at platformen kunne bruges til at lave effektive vacciner mod influenza, men faktisk også mod kræft. Dette arbejde har vi desværre været nødt til at sætte på hold, mens vi har arbejdet på højtryk med vores Covid-19-vaccine.
Da coronaen ramte, var vi ikke i tvivl om, at dén ville vi være med til at bekæmpe. Så vi smed, hvad vi havde i hænderne og gik straks i gang, da vi fik den første bevilling til at starte udvikling af en vaccine.
Det var ikke fjernt for os at arbejde med virus, for vi havde allerede på Institut for Immunologi og Mikrobiologi været i gang med at ideudvikle på en ny pan-influenzavaccine, som kan ramme flere dele af virus og derfor ikke skal gives hvert år.
Vi har jo nogle af Danmarks fremmeste virusforskere i bl.a. Allan Randrup Thomsen og Jan Pravsgaard Christensen på instituttet, og vi havde længe haft et ønske om at lave en influenza-vaccine. Vi havde faktisk netop færdiggjort et studie i mus, der viste god beskyttelse, da coronaen satte alt på den anden ende. Det er stadig en ambition at komme i gang med det arbejde.
Af corona-krisen har jeg lært, at ting kan gøres meget hurtigere, end vi tror. Førhen har vi jo nemt været ti år om at gå fra en idé og til at stå med et produkt, vi kunne sprøjte ind i et menneske. Det har været lidt af en øjenåbner at erkende, at processerne faktisk kan speedes op, hvis vi bare arbejder sammen og er dedikerede.
Jeg drømmer om at få et lægemiddel så tæt på markedet, at det kan hjælpe mennesker.
Når det er lykkedes så godt i forbindelse med corona-krisen, skyldes det først og fremmest, at vi i forvejen kendte det target, som vi skulle ramme med vores vaccine, nemlig Spike-proteinet. Men det høje tempo er også et udslag af den store opbakning og de mange økonomiske midler, der er blevet allokeret til udviklingen af en vaccine.
Skal man se noget positivt i coronakrisen, er det, at folk er blevet meget klogere på vacciner. I det hele taget har krisen givet naturvidenskaben et stort boost. Det har tidligere været meget svært at forklare, hvad vaccineudvikling faktisk går ud på. Men nu ved alle pludselig, hvad antistof er. Og de fleste forstår principperne bag det at vaccinere mod en infektionssygdom.
Det kan dog stadig være svært at gøre folk begribeligt, hvor mange trin der er fra idé til færdigt produkt. Hvor omstændeligt det er bare at få vaccinen ned i små ampuller. Hvor mange mennesker, det involverer. Hvor dyrt det er. Hvor mange kvalitetssikringsmekanismer, det kræver. Ja, bare det at få skrevet og godkendt en færdig etikette til at sætte på ampullen kan tage lang tid.
Når coronaen slipper sit tag, vil jeg genåbne de forskningsprojekter, som jeg er blevet nødt til at sætte i bero. En ulempe ved corona-krisen har jo været, at mange forskere verden over har været nødt til at fokusere på Covid-19. Men vi er naturligvis stadig optagede af at komme videre med vores cancerforskning baseret på vores malariaprotein.
Lige da vi blev lukket ned i foråret 2020, var vi faktisk ved at rykke frem mod klinisk afprøvning. Vi havde de rigtige folk på projektet, og alt kørte efter bogen. Nu står vi over for at skulle samle stumperne op og få det på skinner igen.
Inden jeg lægger kitlen på hylden, drømmer jeg om at få et lægemiddel så tæt på markedet, at det kan hjælpe mennesker. Om det er en malariavaccine, en Covid-19-vaccine eller kræftbehandling er lige meget.
Jeg har jo i mange år arbejdet med fokus på Afrika og tredjeverdenslande, hvor malaria er udbredt. Men malaria er ikke den eneste sygdom, der hærger i de lande. Eksempelvis er kræft i stigning som følge af fejlernæring, rygning og igennem de senere år også overvægt. Det er også sandsynligt, at corona kommer til at ramme Afrika som en hammer.
Her vil vores Covid-19-vaccineprincip måske have en fordel over RNA-vaccinen, fordi den kan opbevares ved langt højere temperaturer. Det er ikke uvæsentligt, når man skal distribuere og vaccinere i tropeområder.
PODCAST
Ali Salanti vil bekæmpe både malaria, kræft og Covid-19 med en kunstig viruspartikel Hør hvordan Ali Salanti sammen med sine forskerkolleger arbejder på at optimere et vaccineprincip, der skal bane vejen for en vaccine mod Covid-19. Ali Salanti fortæller om sin vidtfavnende forskning, som bl.a. også omhandler et malariaprotein, der med afsæt i samme vaccineprincip potentielt kan anvendes i kampen mod kræft. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.