Månedens Forsker Jens Leth Hougaard

Så jeg kontaktede professor på Økonomisk Institut Hans Keiding, som jeg havde været hjælpelærer for, og spurgte, om jeg kunne starte som ph.d.-studerende hos ham. Han havde på det tidspunkt en forskergruppe, der arbejdede med samfundsøkonomi med afsæt i mikroøkonomi. 

Han sagde ja, og jeg startede mit ph.d.-forløb i et helt fantastisk team med en masse dygtige mennesker. Jeg blev hurtigt fuldstændig indfanget af forskerlivet, fordi miljøet var så inspirerende.

I de senere år har jeg og min forskergruppe beskæftiget os meget med det, man generelt kalder ’økonomisk design’ - specielt i relation til, hvordan vi indretter digital økonomi, som vinder mere og mere frem. Vi prøver at forstå, om den nye digitale økonomi ’bare’ skal kopiere det institutionelle set-up, som vi kender fra vores fysiske økonomi administreret af banker og andre finansielle aktører. Eller om den digitale økonomi kan eksistere uden de her fysiske institutioner som mellemmænd.

At det digitale har forandret den måde, økonomiske transaktioner sker på, har allerede længe kunnet ses i samfundet. Et af de områder, hvor man først så ændringerne, var i musik- og filmindustrien, der blev radikalt forandret i form af streaming-teknologien. Vi så også, at fremkomsten af e-mailen overflødiggjorde store dele af postvæsnet.

Et nyt stort skridt i denne her udvikling kom i 2008, da blockchain-teknologien blev opfundet. Den ultimative idé med blockchain var at gøre op med det velkendte finansielle system styret af bankerne som et fordyrende mellemled i transaktioner. I dag vil de fleste have hørt om bitcoin, som er den vel nok kendteste digitale blockchain-”møntfod”.

At indføre blockchain var dog i praksis noget mere kompliceret end at udvikle e-mailen og streamingtjenester. For hvordan kan man have tillid til transaktioner, der ikke bogføres og garanteres af en bank? Blockchain-systemet bygger jo på, at alle aktører så at sige selv sidder og ”leger” bank. 

Det sker ved, at aktørerne i netværket på skift og ved lodtrækning bliver bedt om at sikre transaktionerne i blockchain-økonomien. Og det kræver, at alle blockchain-brugere har tillid til, at disse aktører – kaldet miners - ikke laver fup og svindel.

Den udfordring har man løst teknologisk ved hjælp af såkaldt kryptografisk teknologi, som sikrer det, man kunne kalde mekanisk tillid. For at kunne snyde systemet, skal enheden, der får til opgave at administrere, nemlig være i besiddelse af en enorm mængde regnekraft. Det gør det meget svært og dyrt at snyde. Og det er takket være denne kryptografiske teknologi, at blockchain-økonomien har potentiale til at få meget mere vind i sejlene i de kommende år.

I ’Center for Blockchains and Electronic Markets’, som jeg i 2019 fik mulighed for at oprette takket være støtte fra Carlsbergfondet, arbejder vi på at forstå både mekanismerne bag og de udfordringer, der knytter sig til blockchain-økonomien. Ikke mindst i forhold til, hvad decentraliseringen betyder for økonomiske aktørers måde at interagere på.

Det handler meget om at se på spillereglerne for, hvordan aktørerne – især miners – opfører sig. Vi spørger eksempelvis: kan man designe spilleregler, så miners kommer til at opføre sig præcis sådan, som vi gerne vil have det? Vi undersøger også, hvordan man bedst kan belønne miners, så blockchain-systemet bliver mest mulig robust.

Men vi arbejder også med at undersøge, hvordan mekanismerne bag blockchain-økonomien kan bruges til at skabe nye muligheder for produktivitet inden for andre brancher. Blockchain-teknologien tilbyder nemlig muligheden for eksempelvis at udarbejde digitale kontrakter, som er det, vi kalder selveksekverende. 

Det betyder, at vi vil kunne deponere eksempelvis penge hos hinanden ved at indgå en gensidig aftale, der styres mekanisk – og altså uden en eksekverende og kontrollerende mellemmand. Det vil helt sikkert blive mere udbredt i fremtiden, og der er derfor brug for at udvikle teknologien yderligere.  

Jeg er i dag utroligt glad for, at jeg har kunnet følge udviklingen inden for blockchain-økonomien helt fra sin spæde start. Som økonom er det en stor tilfredsstillelse at være med til at ”opfinde” en ny økonomi. Den fysiske økonomi, vi kender, er jo skabt gennem en udvikling over flere tusinder af år. Pludselig at stå med en helt ny digital økonomi, som er blevet skabt over en generation, er ikke noget, man som økonom kan forvente at opleve.

Selvom jeg som forsker ikke udvikler teknologien, men analyserer og giver bud på optimale økonomiske designs, er det også meget tilfredsstillende at se, hvordan vores arbejde bliver brugt til at fremme teknologien, som helt sikket vil vinde mere udbredelse i fremtiden.

Når jeg ser tilbage på mit forskerliv, synes jeg, at jeg har været meget heldig at få mulighed for at lave det, jeg har haft allermest lyst til. Det var meget privilegeret allerede som ungt menneske at arbejde sammen med ældre forskere, som var utroligt inspirerende og dygtige. 

Nu hvor jeg selv er kommet op i årene, kan jeg heldigvis lade mig inspirere af de mange dygtige unge mennesker, som jeg selv nyder godt af at arbejde sammen med i dag.