Månedens Forsker Jeppe Büchert Netterstrøm

Her opdagede jeg hurtigt, at jeg - hver gang vi selv måtte vælge tema – havnede i middelalderen. Det hang måske sammen med, at jeg ligesom mange i min generation havde en stor kærlighed til fantasy-genren.

Som barn havde jeg spillet Dungeons & Dragons, slugt Tolkiens bøger og i det hele taget ladet mig fascinere af middelalderens universer – og i gymnasiet skrev jeg en større opgave om Umberto Ecos Rosens navn. Så i tilbageblik kan man sige, at det, der begyndte som en barnlig fascination, kom til at udstikke en faglig retning i mit liv.

På studiet var jeg især optaget af middelalderens samfundsopbygning, ikke mindst relationerne mellem godsejere og bønder, landsbyfællesskaberne, datidens forståelse af ret og uret og kongemagtens forsøg på at håndtere lokale magtbalancer. 

Jeg opdagede dog, at der ikke findes overvældende mange kilder til Danmarks tidligere middelalder – og slet ikke om de emner, jeg var interesseret i på det her tidspunkt. Så jeg begyndte at rette min opmærksomhed længere op i senmiddelalderen, hvor det bevarede materiale er rigere.

Jeg endte med at skrive speciale om forholdet mellem godsejere og bønder med fokus på godsejerens pligt til at forsvare sine bønder – både fysisk og i retssager. Jeg undersøgte også, hvor central denne forpligtelse var for samfundets måde at fungere på. Specialet fik en rigtig god bedømmelse og blev senere udgivet som bog med titlen ’At forsvare til rette. Værnsforholdet og bøndernes retslige stilling i Danmarks senmiddelalder 1400-1513’. 

Efter studiet ville jeg enormt gerne fortsætte på universitetet, så jeg søgte og fik et ph.d.-stipendium fra det daværende Statens Humanistiske Forskningsråd til at arbejde videre ad samme spor, dog med et nyt fokus på middelalderlige fejder i 1400-1500-tallet. Undervejs i arbejdet med specialet var det nemlig gået op for mig, hvor meget fejder - forstået som private voldelige opgør, der ofte udspillede sig mellem adelige, men også kunne involvere bønder - fyldte i senmiddelalderen.

Jeg undersøgte både baggrunden for fejderne, og hvordan de konkret foregik. Fejderne kunne både tage sig ud som konflikter mellem medlemmer af samfundseliten – for eksempel to herremænd, der var uenige om ejendomsbesiddelser eller om grænser mellem godser. Eller de kunne udspille sig som lokale konflikter længere nede i samfundets hierarki. 

Det andet er statsdannelse som en central nøgle til at forstå overgangen fra førmoderne til moderne samfund. Og det tredje er byernes rolle i den moderniseringsproces, der gjorde samfundet mindre baseret på mundtlighed og gradvis mere skriftbaseret i 1500- og 1600-tallet.

Især undersøgelser af udviklingen henimod statens opnåelse af et effektivt voldsmonopol har fyldt meget i min forskning. For hvordan gik vi fra et samfund med udbredt vold mellem borgerne til et samfund, hvor staten tiltog sig voldsmonopol? Og hvordan har omstændighederne omkring drab og det at slå ihjel ændret sig over tid?

Kildegrundlaget til at besvare spørgsmålene er relativt rigt, når vi kommer op i 1500- og 1600-tallet. Faktisk så rigt, at det har været muligt at kvantificere den information, som man kan udlede af blandt andet dombøger. Det forsøgte vi os blandt andet med i et større forskningsprojekt fra 2018 til 2022, igangsat af en finsk kriminolog med speciale i nutidig kriminalitet. I projektet sammenlignede vi drab begået i 1600-tallet med drab begået i nutiden.

Jeg stod for at undersøge drabssager i 1600-tallet med afsæt i dombøger fra landstinget i Viborg. Det lykkedes at identificere omkring 200 drabssager, hvorfra vi kunne udlede en lang række ensartede oplysninger, som vi registrerede i en database.

Der var tale om konkrete oplysninger som blandt andet drabssted, tidspunkt for drabet, omstændigheder omkring drabet, motiver til drabet og sanktioner relateret til drabet. Disse blev brugt til at lave en systematisk, kvantitativ analyse af drab i perioden. Og på den baggrund kunne vi beskrive det ’typiske’ drab i 1600-tallet og efterfølgende sammenligne direkte med drabsdata fra senere perioder.

Projektet er et eksempel på, hvor meget gavn vi som historikere kan have af at kvantificere og tilgængeliggøre de konkrete, faktuelle oplysninger, som vi finder i de historiske kilder. I de senere år har jeg derfor arbejdet mere og mere med digitalisering af historisk materiale, herunder også AI-baseret tekstgenkendelse gennem platformen Transkribus, der transformerer gammel og ofte svært læselig håndskrift til moderne læsbar tekst.

Blandt andet har jeg sammen med kolleger udviklet en model, der kan transskribere håndskrift fra 1600-tallet til almindelig tekst. Og lige nu er jeg med midler fra Carlsbergfondet i gang med at udvikle en model, der kan læse 1500-tals skrift. Når den er færdig, vil vi transskribere alle bevarede dombøger og tingbøger fra Danmark fra den tid – samlet omkring 45.000 sider.

Det er jo en fantastisk verden, der åbner sig med de nye sprogteknologiske værktøjer. Hvor det tidligere kunne tage os måneder at transskribere et par hundrede sager, kan en velfungerende model i dag transskribere tusinder af sider på meget kort tid. Nu bliver udfordringen så i stedet at sortere i de enorme datamængder, så vi fortsat kan lave skarpe analyser og forstå fortiden på en meningsfuld måde.

Et næste vigtigt skridt er at udvikle værktøjer, der ikke alene kan læse og transskribere håndskriften, men også ’tænke med’ og forstå konteksten. I gamle kilder forekommer der nemlig en ekstrem variation i stavemåde, som gør simple ordsøgninger meget usikre. Vi går derfor efter at udvikle en sprogmodel specifikt til historisk materiale, som bedre vil kunne skelne mellem betydninger i forskellige kontekster og sammenhænge.

Lige nu er jeg endvidere i gang med at undersøge, om vi kan finde en historisk forklaring på det høje tillidsniveau, der hersker i Danmark. Sammen med en forsker i statskundskab med speciale i tillid prøver jeg at spore strukturer og erfaringer, der ligger til grund for den høje sociale tillid i det moderne danske samfund.

Og så går jeg lige nu og funderer over, hvordan vi kan blive bedre til at forstå klima i et historisk perspektiv. I mange andre lande er forskere langt med at inddrage klima- og miljøhistoriske analyser. Hertil benyttes eksempelvis udtræk fra store kildekomplekser, som kan kaste lys over udviklingen i blandt andet høstudbytte, forekomsten af ekstremvejr, pris- og forsyningskriser, sygdom og migration.

Jeg kunne godt tænke mig, at dansk historieforskning bidrog mere til dette felt. For det kan faktisk lade sig gøre at bruge traditionelle historiske kilder til at undersøge klima- og miljørelaterede problemstillinger og tendenser over tid, fordi vi har fået digitale værktøjer til rådighed, der kan kvantificere og tilgængeliggøre historiske data bedre end nogensinde før.

Den stigende digitalisering af historisk materiale og brug af kvantitative data stiller imidlertid nye krav. Korrektionsarbejde, modeltræning, kvalitetssikring og etiske overvejelser er blevet nye ingredienser i historikerens værktøjskasse.

Jeg betragter det dog som historieforskningens styrke, at vi i dag både kan skrive mikrohistorie med afsæt i den konkrete sag, den særlige hændelse, den lokale konflikt - og samtidig med afsæt i det samme materiale, der nu er systematiseret og tilgængeliggjort digitalt, kan skrive den makrohistorie, som tegner de lange kurver op og kortlægger forskydninger og brud over tid.