Månedens Forsker Nina Javette Koefoed

Det kunne være alt fra anmodninger om nedsættelse af straf, ønsker om tilladelse til at nedsætte sig som erhvervsdrivende eller accept af et giftermål i forbudte led. Supplikkerne afslørede, at befolkningen havde ret godt styr på lovgivningen, eksempelvis var de helt på det rene med, at man ikke måtte gifte sig tættere på end fjerne led i egen slægt. 

Supplikkerne gav også et overraskende indblik i den interaktion, der var mellem kongen og befolkningen under enevælden. Det gik op for mig, at der her fandtes et stykke ikke-mainstream Danmarkshistorie, som vi havde en masse gode kilder til, men som ikke var særlig godt belyst.

Jeg gik i den forbindelse igennem nogle kritiske år i mit arbejdsliv, og jeg tror ikke, at jeg havde klaret at blive i universitetsmiljøet med de krav, som i dag stilles til yngre forskere om at rejse udenlands og tage forskningsophold over flere år.

Jeg har ikke oplevet det som en stor udfordring at være kvinde i mit fag. Derimod har jeg oplevet det som udfordrende at arbejde i kønsforskningen.

At have fokus på køn har jo været ret definerende for min karriere. Blandt andet var jeg leder af Center for Kønsforskning i 2 år og endte med at modtage Kraka-prisen i 2005 for min ph.d.-afhandling "Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre. Køn og ret i dansk ægteskabs- og sædelighedslovgivning i det lange 18. århundrede". Så jeg kan ikke løbe fra, at køn har været omdrejningspunkt for mine studier gennem en årrække. Dengang jeg skulle etablere mig som forsker, kunne det imidlertid være vanskeligt at bygge en karriere på at være kønshistoriker, og jeg har derfor løbende meget bevidst også arbejdet med andre perspektiver på historien.

Et af de aspekter, som jeg gradvist er begyndt at interessere mig mere og mere for, er, hvordan religiøse ideer prægede den måde, man lovgav og indrettede samfundet på i 1700-tallet. Kort forud for Reformations-jubilæet i 2016 fik jeg en stor bevilling til at forske i reformationens betydning for det danske samfund. 

Der var på det tidspunkt ret meget debat både blandt historikere og generelt i samfundet om, hvilken rolle Luther og hans teologi havde spillet i udviklingen af det danske samfund.

Det er et ømtåleligt emne, for der er i Danmark generelt stor modstand mod at tilkende religion og specifikt lutherdom en samfundsformende betydning, især efter oplysningstiden. Vi har en meget stærk fortælling om, at religionen udspillede sin rolle med oplysningstidens komme. 

Den opfattelse har jeg udfordret gennem de sidste ti år, hvor jeg har været en del af et tværfagligt center i Aarhus, der har et ben i dels teologi og dels historievidenskaben. Her har vi undersøgt, hvad den kristne kulturarv har betydet for forholdet mellem stat og individ, og hvad forholdet eksempelvis har været mellem ret og pligt siden reformationen.

Generelt finder vi ret tydelige tegn på, at kristne ideer har påvirket den måde, som lovgivningen og samfundet er blevet indrettet på både under og efter oplysningstiden. Det ville vel egentlig også være mærkelig andet, når den nu har spillet så stor en rolle igennem mange århundreder.

Men jeg har oplevet, at mange finder det provokerende at tilskrive religionen en forklaringskraft efter oplysningstiden. Jeg tror, at det bunder i, at vi bliver blinde for vores egen religiøse arv og har lettere ved at få øje på, hvordan andre religioner påvirker samfund rundt omkring i verden. 

Da jeg skiftede fokus fra køn til religion, troede jeg, at jeg gik fra noget kompliceret til noget ukompliceret. Men det var faktisk lige omvendt. Det har været meget følsomt at arbejde med religion, fordi der er mange meninger, som indimellem stikker dybere end det, der er fagligt belæg for.

Som en del af forskningen i lutherdommens betydning for den senere samfundsudvikling i Danmark har jeg også interesseret mig for familiens og husholdets funktion som omdrejningspunkt for ”uddannelse” af gode borgere. Hvad har forældre haft af både formelle og uformelle forpligtelser over for deres børn til forskellige tider? Og hvordan har man set på fattighjælp og socialt udsatte familier på den tid, hvor der kom en grundlovssikret ret til socialhjælp? 

Nogle af de luthersk funderede pligter, der havde været rodfæstet i husholdet og familierne, blev med indførelse af den første grundlov i 1849 lagt over i staten. Lige nu sidder jeg faktisk og skriver på en monografi, der handler om, hvordan den religiøse kulturarv har været med til at forme velfærdsstaten.

Jeg har også lige afsluttet et projekt om børn, der blev straffet for at være ulydige i 1700-tallet. En af retssagerne handler om en dreng fra Odense, der nægter at tage ud og tjene og har været oppe at slås med sine forældre, hvilket der for barnet faktisk var dødsstraf for dengang, selvom ingen dog nogensinde blev dømt så hårdt. Drengen bliver som mange andre af de her ulydige børn sendt til Møns tugt- og manufakturhus for at blive opdraget og lære at arbejde.

Baggrunden for denne praksis var, at der fra starten af 1600-tallet havde været et lovfæstet krav til forældre om, at de skulle opdrage deres børn til at gå i skole og kirke samt at arbejde og læse deres katekismus. Gjorde de ikke det, kunne myndighederne tvangsfjerne børnene og sætte dem i lære i et andet hushold. Siden kom deciderede tugt- og manufakturhusene, hvor børnene blev anbragt og sat til at arbejde.

Her ser vi virkelig, hvordan den lutherske tankegang prægede lovgivningen og påvirkede den måde, som myndighederne håndterede familier på.

Set i tilbageblik er jeg meget glad for, at det er lykkedes mig at blive i det historiske fagmiljø gennem årene. Selvom kravene til at skaffe midler og publicere er store, har der været en stor frihed forbundet med at være forsker. Forskningen er jo det eneste sted, hvor vi som historikere for alvor kan få lov at arbejde i dybden med vores fag.

Det er også i forskningen - når det vælter ud af arkivkasserne med materiale, som man slet ikke forventer, eller når man finder noget, man har ledt efter længe – at vi får vores aha-oplevelser. Arkivet er jo en historikers laboratorium, og det har da også været på Rigsarkivets læsesal i København, at jeg har haft mine vildeste øjeblikke som forsker.

Nu lever vi jo mere og mere i en digital verden, hvor man ikke behøver at begive sig hen på et fysisk arkiv for at arbejde med kilder. Lige nu står jeg faktisk selv over for at skulle i gang med at tilgængeliggøre de mange supplikker, som vi har arbejdet med, online. Der findes mere end hundredetusinde supplikker, men vi har ikke noget register over dem. 

Derfor har det – med mindre, at man falder over det i andre sammenhænge - været et ret uudnyttet kildemateriale, selvom det giver et unikt indblik i menneskers liv og forventninger til tilværelsen i 1700-tallets Danmark. Jeg glæder mig meget til at starte projektet op og være med til at gøre materialet lettere tilgængeligt for både studerende, forskere og almindelige mennesker med interesse for perioden.