Månedens Forsker Eline Lorenzen

Eline Lorenzen forsker i artsdynamikker og økosystemers udvikling gennem årtusinder. Månedens Forsker #4 2024.

Publiceret:

02.05.2024

Lige siden Eline Lorenzen voksede op i blandt andet Sydafrika, har hun vidst, at hun ville arbejde i og med naturen – og helst langt væk fra Danmark. Sådan skulle det dog ikke gå. For allerede mens hun var ph.d.-studerende, blev hun en del af forskningsmiljøet omkring Eske Willerslev på Københavns Universitet, hvor hun den dag i dag forsker i naturens historie og arters udbredelse i tid og rum - i et titusinder år langt historisk perspektiv.

At jeg endte med at blive forsker skyldes tilfældigheder. Jeg er sikker på, at jeg kunne være endt med at blive så meget andet. Jeg var dog allerede fra barnsben meget optaget af biologi og tilbragte virkelig meget tid med at granske naturen. Men jeg tror egentlig, at jeg i mange år så mig selv arbejde med sådan noget ’wildlife management’-agtigt et sted i troperne. Jeg er dog sikker på, at jeg også kunne være blevet glad for et arbejde i eksempelvis en skovbørnehave, hvor jeg ville være i kontakt med naturen hver dag.

Da jeg skulle vælge studieretning efter gymnasiet, faldt valget naturligt på biologi på Københavns Universitet, hvor jeg startede i 1996. Men sjovt nok oplevede jeg det som ret kedeligt i starten. På andet år fik vi imidlertid et kursus om evolution, og det syntes jeg bare var så fedt. 

Jeg tænkte bare: hvor er det fedt, det han laver. Sådan vil jeg også være.
Eline Lorenzen

Pludselig gav en hel masse af de opdagelser, jeg hele mit liv havde gjort mig ude i naturen, mening. For eksempel hvordan arter, der ligner hinanden, ved nærmere eftersyn kan vise sig at være nært beslægtede.

I forbindelse med kurset overværede jeg en forelæsning, som jeg den dag i dag husker som wauw. Jeg tænkte bare: hvor er det fedt, det han laver. Sådan vil jeg også være! Forelæseren arbejdede med antiloper i Afrika, og det fangede mig nok i særlig grad, fordi jeg tilbragte en del år af min barndom i Sydafrika.

På sporet af biodiversiteten gennem tusinder af år

Jeg var så heldig at komme med i et af hans projekter, der gik ud på at undersøge den afrikanske antilope black-faced impalas populationsgenetik. Jeg skaffede penge til at tage på feltarbejde i tre måneder i en nationalpark oppe i det nordlige Namibia. 

Her boede jeg i telt, og det var præcis den form for eventyr, jeg gennem min barndom langt væk fra Danmark havde drømt om at skulle bruge mit liv på. Samtidig oplevede jeg det dér med at skulle formulere spørgsmål og finde svar gennem en videnskabelig metode som sindssygt spændende.

Lige nede ad gangen sad Eske Willerslev, der havde gang i en masse vilde ting inden for fossilt DNA.
Eline Lorenzen

Deltagelsen i det her projekt var et højdepunkt, som alt det, jeg senere har lavet, udspringer af. Sådan har jeg i hvert fald sidenhen tænkt. Jeg var så begejstret og drevet af forskningen. At jeg følte sådan, hang helt sikkert også sammen med de dedikerede mennesker, jeg arbejdede sammen med på projektet.

Da jeg senere skulle skrive mit speciale, gik det over al forventning. Det var egentligt overraskende for mig, for ingen havde rigtigt fortalt mig, at jeg åbenbart var dygtig. Så jeg afsøgte mulighederne for at starte på en ph.d. og var fast besluttet på, at det skulle ske i udlandet. Jeg havde nemlig været overbevist om, at jeg ikke skulle bo og arbejde i Danmark. Altid, altid ville jeg ud af Danmark.

Jeg endte med at have flere ph.d.-tilbud på hånden. Blandt andet på Hawaii og i Wales, hvor jeg startede et ph.d.-forløb i 2004. Det fungerede dog ikke, og efter fire måneder var jeg så ulykkelig, at jeg vendte hjem til København, hvor jeg i mellemtiden havde skaffet finansiering til videre ph.d.-studier med min gamle specialevejleder som vejleder.

Så ad omveje endte jeg i Danmark, hvor jeg ellers havde forsvoret, at min fremtid lå. Og den dag i dag må jeg konstatere, at jeg – bortset fra nogle år i USA - aldrig siden flyttede til udlandet. Forskningsmulighederne på Københavns Universitet viste sig simpelthen at være de bedste, jeg kunne få. Lige nede ad gangen sad Eske Willerslev, der havde gang i en masse vilde ting inden for fossilt DNA. 

Jeg fandt hurtigt sammen med ham og hans gruppe af dygtige og inspirerende forskere, der gav mig mulighed for at forske i præcis det, jeg interesserede mig for: at forstå dyrs udvikling og udbredelse i lyset af klima- og miljøforandringer, og den interaktion, der har været med mennesker over tid.

Jeg endte med at lave min ph.d. på to år og bruge det tredje på at starte et nyt projekt op sammen med Eske Willerslev. Jeg havde indtil da primært arbejdet med prøver fra nulevende dyrebestande, men takket være mulighederne for at udvinde ældgammelt DNA kunne vi pludselig begynde at analysere organiske levn fra fortiden, hvilket gav os nye muligheder for at studere udbredelsen af arter i tid og rum.

Jeg lærte sindssygt meget i den periode, der i høj grad også kom til at forme min tilgang til den interdisciplinære forskning, som jeg siden har sværget til. Jeg blev nødt til at sætte mig ind i geovidenskabelige problemstillinger. Jeg skulle vide noget om arkæologi og hvor, der havde været mennesker hvornår.

Jeg skulle lære om fortidens klima. Jeg blev simpelthen nødt til at opgradere min viden om alt muligt, som lå uden for den klassiske biologiske værktøjskasse - og som jeg aldrig havde tænkt over vigtigheden af, fordi jeg altid havde haft fokus på pattedyr.

Jeg blev simpelthen nødt til at opgradere min viden om alt muligt, som lå uden for den klassiske biologiske værktøjskasse.
Eline Lorenzen

Efter min ph.d., som jeg forsvarede i 2009, fortsatte jeg som postdoc hos Eske Willerslev i to år. Herefter tog jeg til USA på UC Berkeley, hvor jeg tilbragte fire år, indtil jeg i 2015 blev rekrutteret til en stilling som kurator for pattedyr på Statens Naturhistoriske Museum. I 2020 blev jeg så ansat som lektor og forskningschef på Globe Institute på Københavns Universitet, hvor jeg stadig er – nu som professor.

I dag kan jeg sige, at overskriften på mit arbejdsliv har været naturens historie med fokus på pattedyr og deres udbredelse i tid og rum – fra det sydlige Afrika til det nordligste Arktis. De seneste ti år har jeg primært arbejdet med Arktis med fokus på forskellige havpattedyr: narhvaler, hvidhvaler, grønlandshvaler samt isbjørnen. 

Men frem for at have fokus på én art ad gangen, er vi i stigende grad begyndt at anskue arterne sammen og i kontekst for at få et bedre helhedsbillede af, hvordan udviklingen i bestandene spiller sammen med ændringer i klimaet, miljøet og habitater. Det kan vi gøre takket være nye muligheder for at benytte historiske data – eksempelvis forhistorisk DNA.

"De seneste ti år har jeg primært arbejdet med Arktis med fokus på forskellige havpattedyr: narhvaler, hvidhvaler, grønlandshvaler samt isbjørnen", fortæller Månedens Forsker Eline Lorenzen.

Mens jeg førhen næsten udelukkende anvendte data indsamlet fra levende dyr, kobler vi altså nu data indsamlet i nutiden med data om fortidens dyr. Det giver os mulighed for at undersøge præcis det, jeg altid har drømt om, nemlig økosystem-dynamikker i et langstrakt, historisk perspektiv, gennem titusinder af år.

I mit aktuelle forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet ser vi netop på arterne i sammenhæng og i lyset af klimaforandringer og menneskets påvirkning og indgriben i deres habitater. For det er gået op for mig, at man jo ikke kan tage en art ud af et økosystem og få noget meningsfuldt ud af at studere den isoleret, når den lever side om side med andre arter i det samme økosystem.

Vi kigger i stedet på de relationer, der er mellem arter og inden for økosystemet og spørger: hvordan har interaktionerne mellem dem drevet artsudbredelsen og bestandsdynamikken gennem tusinder af år? Det har man simpelthen ikke undersøgt før. Men nu gør vi det ved systematisk at inddrage en masse forskelligartede kilder, herunder levn fra blandt andet køkkenmøddinger i Grønland. 

Mens jeg førhen næsten udelukkende anvendte data indsamlet fra levende dyr, kobler vi altså nu data indsamlet i nutiden med data om fortidens dyr.
Eline Lorenzen

Her kan man nærmest skære sig gennem fortiden – med de yngste lag af rester fra fangstdyr og menneskelig aktivitet øverst og de ældste nederst. Ud fra disse undersøgelser kan vi etablere lange tidsserier af information over hvilke arter, der var til stede i hvilket omfang på bestemte tidspunkter i historien.

Vi kobler vores indsigter med zoologiske, geovidenskabelige og arkæologiske data, så mit arbejde består også i at opspore og indsamle det relevante materiale på naturhistoriske museer rundt om i verden. Når alt lægges sammen, bliver det selvfølgelig et meget stort regnestykke og et komplekst datasæt at holde styr på. Men vi tror på, at det kan lade sig gøre at få et bedre overblik end hidtil over hvilke udviklinger og ændringer, der er foregået gennem tiden.

Når jeg ser tilbage på mit forskerliv, er jeg meget glad for, at det er lykkedes mig at kombinere min laboratorienære, molekylærbiologiske baggrund med det at arbejde tværfagligt. Det har været skønt både at kunne tage på feltarbejde i Grønlands natur og fordybe sig i Grønlands Nationalmuseums arkiv på jagt efter relevante kilder – og samtidig have fingrene nede i analyser i laboratoriet.

"Vi kigger i stedet på de relationer, der er mellem arter og inden for økosystemet og spørger: hvordan har interaktionerne mellem dem drevet artsudbredelsen og bestandsdynamikken gennem tusinder af år?", fortæller Månedens Forsker Eline Lorenzen.

Jeg har gennem tiden været meget privilegeret at arbejde sammen med alt fra geologer, geografer og geofysikere til kemikere, arkæologer og historikere. Vi har haft nogle vanvittigt spændende samtaler. Ikke mindst var det virkelig inspirerende at være på Statens Naturhistoriske Museum og sidenhen på Globe Institute, som blev etableret af kollegaer fra museet, der jo også er meget internationalt. 

Så selvom jeg endte med at etablere mig i Danmark, kom jeg til at arbejde et sted, hvor 70 procent var udlændinge. I min egen forskningsgruppe har jeg nu folk fra fem forskellige kontinenter ansat. Og jeg har kun haft én dansker i gruppen. Det er jo ikke bare et fagligt kulturmøde, men også et menneskeligt, som er meget berigende.

Og så har jeg selvfølgelig været meget bevidst om, at det at få lov til at forske også er et stort privilegium. At kunne fordybe sig i det, der er virkelig sjovt og vigtigt – og hvor det kun er en selv, der sætter grænser – er jeg virkelig taknemmelig for. 

Selvom jeg endte med at etablere mig i Danmark, kom jeg til at arbejde et sted, hvor 70 procent var udlændinge.
Eline Lorenzen

Det er jo en slags evig uddannelse, man får lov at tage, hvor man bliver ved med at skulle tilegne sig ny viden. Jeg har faktisk besluttet, at jeg fremover vil bruge mere tid på forskningsformidling. 

For det er gået op for mig, at min viden kan bruges til noget. Og at den viden forpligter. Historisk viden om vores natur er jo nødvendig for at forstå vores nutid og den fremtid, der er her lige om lidt. Det kræver tid og øvelse, men nu har jeg sat mig for at prioritere det og gå all in. Jeg håber så, at det også kan tale ind i min forskning og løfte den forskning, vi laver i min gruppe.

Podcast

DNA afslører årtusinders samspil mellem verdens pattedyr og miljøet Hvordan har klima, miljø og ændringer i pattedyrbestande spillet sammen gennem de seneste titusinder af år? Professor på Københavns Universitet Eline Lorenzen forsker i verdens økosystemer gennem tiderne – fra det sydlige Afrika til Arktis, hvor hun lige nu særligt har fokus på udviklingen af de store pattedyr som isbjørn og hvaler og deres interaktion med det omgivende miljø. Gennem brug af både nutidig og forhistorisk DNA undersøger hun blandt andet om og i hvilket omfang, bestande af store pattedyr har været under pres af klima og miljøændringer i tid og rum. Samtidig forsøger hun at give bud på, hvordan udviklingen kommer til at tegne sig de kommende århundreder. Vært er Nynne Bjerre Christensen.

00.00
00.00

Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet

Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.