Månedens Forsker Birgitte Rahbek Kornum

Birgitte Rahbek Kornum leder i både gener og molekyler efter årsagerne til søvnsygdommen narkolepsi. Månedens Forsker #8 2022.

Publiceret:

25.08.2022

Birgitte Rahbek Kornum har været fascineret af hjernens kompleksitet og søvnens mysterier lige siden, hun studerede til kemiingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. I forbindelse med et forskningsophold på Stanford University blev hun trukket dybt ind i forskningen i søvnsygdommen narkolepsi, og i dag arbejder hun blandt andet på at finde biologiske markører for tidlige stadier af sygdommen, som kan bruges til at udvikle medicin, der kan hæmme eller stoppe sygdomsudviklingen, inden den rigtigt går i gang.

Min interesse for natur- og sundhedsvidenskab går tilbage til gymnasiet, hvor jeg havde en rigtig god kemilærer. Jeg valgte sidenhen at læse til kemiingeniør på Danmarks Tekniske Universitet, hvor jeg i løbet af min studietid fattede særlig interesse for fag, som handlede om hjernens fysik og biofysik. Det var her, det gik op for mig hvor spændende, hjernen er. Den kompleksitet, der karakteriserer hjernen, og det indre liv, der findes inde i hovedet – ikke mindst når man sover. Dét, syntes jeg, var så fascinerende.

Fra da af vidste jeg, at jeg ville arbejde med hjernen og mere specifikt med søvn. Jeg tog min kandidatuddannelse i humanbiologi på Københavns Universitet og fik heldigvis her mulighed for at tage en ph.d.-grad efter mit studie. Der var imidlertid næsten ingen søvnforskning i Danmark dengang, så jeg endte med at bruge mit projekt på studier af nye metoder til pet-scanning med grise som modeldyr.

I dag ved vi meget mere om, hvad der fører til, at nogle udvikler narkolepsi.
Birgitte Rahbek Kornum

Da jeg var færdig med min ph.d., var jeg opsat på at dykke mere ned i søvnens mysterier. Jeg fik et postdocstipendium på Stanford University Center for Sleep Sciences, hvor jeg kom ind i et Lab, der arbejdede med søvnsygdommen narkolepsi. Det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg havnede der, for jeg havde antenner ude mange steder. Jeg endte med at være der i tre år fra 2009 til 2012 og kom dybt ind i narkolepsi-forskningen, som jeg ikke har forladt siden.

Narkolepsi er en vildt spændende sygdom, som vi nu kender meget bedre, end da jeg startede i forskningsfeltet. At arbejde med den sygdom har været noget af det vigtigste og mest givende, jeg har været med til som forsker.

I dag ved vi meget mere om, hvad der fører til, at nogle udvikler narkolepsi. Det har at gøre med nogle reaktioner i immunforsvaret, der ødelægger søvnreguleringen i hjernen. Det er dog stadig en gåde, hvad der præcis sker. Men vi anser processerne for at minde om de processer, der igangsætter autoimmune sygdomme som multipel sklerose og diabetes type 1, som forårsages af, at immunforsvaret reagerer mod egne celler, som det fejlagtigt fortolker som fremmede.

Mens jeg var på Stanford University, kiggede vi især meget på genetikken bag sygdommen. Blandt andet undersøgte vi DNA fra henholdsvis 3400 raske og 2600 mennesker med sygdommen.

Vi sammenlignede genetiske variationer og kunne se, at der var gener, som var overrepræsenteret i sygdomsgruppen. Vi kunne også se, at flere af genvariationerne sidder i molekyler, der har at gøre med immunforsvarets evne til at genkende fremmede organismer.

I de år fandt vi adskillige nye genetiske varianter, som understøtter, at narkolepsi skal forstås i lighed med det, vi ser ved autoimmune sygdomme. Og det var ret opsigtvækkende, at ingen af de genetiske varianter, vi fandt, pegede på, at hjernen i sig selv skulle spille en rolle.

Nu - her ti år efter - har vi måske svaret på hvorfor. Meget tyder på, at det er et samspil mellem gener og miljø, der skaber balladen. Hvis man for eksempel får en influenza eller en lungebetændelse i puberteten, hvor sygdommen typisk starter, reagerer hjernen med at producere nogle af de molekyler, som kan være med til at øge risikoen for at udvikle narkolepsi. Men det sker formentlig ikke hos alle mennesker. Eller i det mindste er molekylerne hos de fleste mennesker ikke udtrykt i så høj grad, at de kan igangsætte en sygdomsproces.

Foto: Shutterstock

Det var ret opsigtvækkende, at ingen af de genetiske varianter, vi fandt, pegede på, at hjernen i sig selv skulle spille en rolle.
Birgitte Rahbek Kornum

Efter at jeg vendte hjem fra Stanford University, tilbragte jeg fem år på Klinisk Biokemisk Afdeling og Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. Her var jeg ansat som forsker, men med tæt tilknytning til klinikken, så jeg har løbende fået et godt indblik i, hvordan det er at leve med narkolepsi.

Udover at forske i de genetiske og molekylære processer bag sygdommen arbejdede jeg her på at finde nogle biologiske markører for tidlige stadier af sygdommen. Sådanne markører vil kunne bruges til at udvikle medicin, der kan hæmme eller stoppe sygdomsudviklingen, inden den rigtigt går i gang.

Vi har også løbende interesseret os for, hvordan infektioner mere konkret påvirker søvnreguleringen hos mennesker med sygdommen, der jo er karakteriseret ved en meget akut og stor søvntrang. Pludselig falder patienterne i søvn, og når de efter ikke så lang tid vågner igen, er de friske – i modsætning til det, vi ser ved forskellige andre sygdomme, hvor der kan være mere kronisk træthed. Narkolepsi-patienter kan dog ikke holde sig vågne særligt længe ad gangen.

Det siger sig selv, at det kan være svært at passe skole, uddannelse og arbejde, hvis man hver anden time skal tage en lur.
Birgitte Rahbek Kornum

For nogle kan det været et stort problem - på grænsen til invaliderende. Det siger sig selv, at det kan være svært at passe skole, uddannelse og arbejde, hvis man hver anden time skal tage en lur. Da man ofte får sygdommen i teenageårene, får de her patienter ikke altid en uddannelse. Man kan heldigvis symptombehandle med medicin, der kan hjælpe til at holde sig vågen om dagen. 

Men problemet er også, at narkolepsi forstyrrer søvnen generelt. Med narkolepsi sover man ikke bare dårligt om natten, man er også dårligt vågen. Man får også ofte de muskellammelser, som er helt normale for raske at have under såkaldt rem-søvn, når man er vågen. Eller man kan opleve hallucinationer eller drømmesyn. Narkolepsi-patienter oplever altså almindelige søvnfænomener, mens de er i vågen tilstand.

"Det ser ud til, at antallet af narkolepsi-tilfælde er faldet siden Covid-19-pandemien holdt sit indtog", fortæller Månedens Forsker Birgitte Rahbek Kornum.

Her på Københavns Universitet, hvor jeg har været fastansat som lektor på Institut for Neurovidenskab siden 2019, arbejder vi i øjeblikket på at udvikle bedre symptomlindrende medicin til narkolepsi-patienter. Jeg arbejder også på et projekt om infektioners langtidspåvirkning af hjernen, som jeg stort set samtidig med ansættelsen fik et lektorstipendium fra Carlsbergfondet til. I projektet undersøger vi, hvordan det kan være, at nogle mennesker ikke rigtigt kan komme sig over eksempelvis en influenza og stadig efter lang tid oplever træthed og påvirkning af neurologiske funktioner.

Med narkolepsi sover man ikke bare dårligt om natten, man er også dårligt vågen.
Birgitte Rahbek Kornum

Disse langtidspåvirkninger – eller senfølger, som de nu bliver kaldt - er jo ikke et nyt fænomen, selvom der er kommet mere fokus på det i forbindelse med Covid-19-pandemien. Men desto vigtigere er det at få kastet mere lys over de bagvedliggende mekanismer, for klinikerne har tit svært ved at stille noget op over for de ofte meget uspecifikke symptomer, som patienterne kommer med. Selvom der er en stor psykologisk overbygning forbundet med symptomerne, gælder det utvivlsomt, at der også er fysiologi involveret. Vi ved bare ikke meget om dette.

I det hele taget er der så meget, vi mangler at vide inden for hjerneområdet. Der er mange huller i vores indsigter i hjernens biologi, og vi står ikke lige over for at få svar på mange af de spørgsmål, som vi tumler med. Hjernen er simpelthen en svær størrelse at få has på.

Sammenhænge mellem sygdomme og træthed

Når jeg ser på mit forskerliv indtil videre, er der da heller ikke sådan én eller to opdagelser, der var været særlig banebrydende. Jeg synes, det har været en lang række af løbende erkendelser og små fremskridt. Selvfølgelig har jeg haft tidspunkter, hvor jeg har siddet med datasæt og tænkt ”wauw”. Her har vi fat i noget. Jeg husker, at når jeg som postdoc fik et virkelig godt datasæt, printede jeg det ud, så jeg kunne gå og kigge på det derhjemme. Men det er jo rimelig sjældent, at man få de der fantastiske datasæt, som ser ud til at kunne forklare noget af det, vi leder efter.

Der er mange huller i vores indsigter i hjernens biologi, og vi står ikke lige over for at få svar på mange af de spørgsmål, som vi tumler med.
Birgitte Rahbek Kornum

Noget af det mest dramatiske, jeg har oplevet, var dengang der pludselig opstod en drastisk stigning i narkolepsi-tilfælde i Finland. Det skete, mens jeg opholdt mig på Stanford University. Rygtet begyndte at løbe, at der var noget helt galt. For i løbet af et halvt år havde Finland pludselig 50 nye tilfælde af narkolepsi, og ingen forstod hvorfor.

Det skulle vise sig, at årsagen var en bestemt vaccine mod H1N1, også kaldet svineinfluenza, der var blevet givet til unge. Ligesom i forbindelse med Covid-19-pandemien var der på rekordtid blevet udviklet vacciner, og én af dem – Pandemrix – viste sig senere at give øget risiko for narkolepsi. Den var dog kun blevet givet i Canada og i de nordiske lande, og Danmark brugte den næsten ikke.

Vi gik i gang med at undersøge selve vaccinen, blodprøver fra patienter og såkaldt cerebrospinalvæskeprøver. Men vi fandt ikke noget, der klart pegede i retning af en årsag. Der er dog i dag ikke nogen tvivl om, at årsagen til den store stigning i narkolepsi-tilfælde i Finland var vaccinen, men vi ved stadig ikke præcis, hvad der gik galt. Andet end der har været noget særligt på færde med denne her Pandemrix, som har udløst et immunrespons, der har ført til udvikling af narkolepsi.

Rygtet begyndte at løbe, at der var noget helt galt. For i løbet af et halvt år havde Finland pludselig 50 nye tilfælde af narkolepsi, og ingen forstod hvorfor.
Birgitte Rahbek Kornum

Det, man interessant nok kunne se, var, at der ikke var noget problem i Canada, hvor der også blev brugt Pandemrix-vacciner - som i øvrigt her hed Arepandrix. De var dog produceret på en anden fabrik end vaccinerne i Norden. Stigningen kunne muligvis også hænge delvis sammen med, at der i Norden i forvejen er en let forhøjet genetisk risiko for sygdommen.

Hele affæren med Pandemrix har været med til at styrke tesen om, at narkolepsi er en immunrelateret sygdom. Det er dog selvfølgelig frustrerende, at vi stadig ikke ved præcis, hvad der forårsagede stigningen. Samtidig tikker uret, og det er efterhånden for sent at kigge mere på patienterne, der blev syge dengang. Men vi fortsætter ufortrødent jagten på svar og har så sent som her i foråret vaccineret mus med Pandemrix med henblik på senere at undersøge deres hjerner.

I fremtiden glæder jeg mig til at følge med i en helt ny udvikling inden for narkolepsien. Det ser nemlig ud til, at antallet af narkolepsi-tilfælde er faldet siden Covid-19-pandemien holdt sit indtog. Om det har noget med Corona at gøre specifikt, eller om faldet er resultat af, at andre virusinfektioner har haft sværere ved at få fat grundet høj hygiejne og restriktioner, er ikke til at sige endnu. Det er en af de ting, vi skal kigge nærmere på i de kommende år. 

PODCAST

Hvordan genanvender vi plast? Hvorfor er det vigtigt at sove nok? Hvad sker der konkret i kroppen, hvis man ikke får de 7-8 timers søvn i døgnet, som ifølge videnskaben er tilstrækkelig for et voksent menneske? Og er det for resten klogt at spise lige før, man går i seng? Birgitte Rahbek Kornum er søvnforsker, og i denne podcast fortæller hun om de mange funktioner, der påvirkes, hvis man får for lidt søvn. Det gælder alt fra evnen til at nedkæmpe sygdomme, koncentrere sig, holde vægten og være i godt humør samt have evnen til selvindsigt. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

00.00
00.00

Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet

Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.