Ny metode baner vejen for genanvendelse af plast fra vindmøllevinger

Udtjente vindmøllevinger fylder godt op på verdens lossepladser. Faktisk så godt, at vi globalt set vil have ophobet 43 millioner tons vindmøllevinge-affald i 2050, hvis ikke vi gør noget.

Det er derfor opsigtsvækkende, at et forskerhold ledet af professor på Aarhus Universitet Troels Skrydstrup nu publicerer resultater, der peger i retning af, at plast brugt i vindmøllevinger kan genanvendes. Det betyder, at plast fra udtjente vinger potentielt kan indgå direkte i produktion af nye vinger i fremtiden. Resultaterne er så lovende, at Aarhus Universitet sammen med Teknologisk Institut har patentanmeldt processen.

Opløst efter seks dages katalyse

Konkret er det lykkedes forskerne at nedbryde de ellers meget svært nedbrydelige epoxy-kompositter, som vingerne består af. Med metallet ruthenium som katalysator i et bad af opløsningsmidlet toluen kunne de i én proces adskille epoxymatrixen og frigøre en af epoxypolymerens originale byggesten, bisphenol A (BPA), samt fuldt intakte glasfibre. Efter seks dage i katalyse var et stykke vindmøllevinge således opløst i intakte glasfibre og bisphenol A.

Forskerne oplyser, at metoden dog endnu ikke er skalerbar, da det katalytiske system ikke er effektivt nok til industriel implementering, og ruthenium er et sjældent og dyrt metal. Derfor fortsætter arbejdet nu med at forbedre metoden.

"Vi ser det ikke desto mindre som et væsentligt gennembrud for udviklingen af holdbare teknologier, der kan skabe en cirkulær økonomi for epoxy-baserede materialer. Dette er den første detaljerede offentliggørelse af en kemisk proces, der direkte kan opløse en epoxykomposit og isolere en af de vigtigste byggesten i epoxypolymeren og glasfibrene, uden at fibrene tager skade af processen,” siger en af studiets hovedforfattere Troels Skrydstrup, som har modtaget Semper Ardens-støtte fra Carlsbergfondet til forskningen bag den nye metode.