Et nyfødt barn skal straks efter fødslen tilpasse sig en verden fyldt med bakterier, vira og andre mikroorganismer.

Nu viser et nyt videnskabeligt studie ledet af forskere fra Aalborg Universitet, at den hastige tilpasning følger et bemærkelsesværdigt præcist mønster. Immunsystemets udvikling sker nemlig med stort set samme hastighed hos alle raske nyfødte i de første to døgn efter fødslen. Mønstret er så ensartet, at forskerne har kunnet estimere et barns alder med en præcision på få timer ud fra proteinerne i en blodprøve.

”I vores studie viser vi for første gang, at udviklingen af immunsystemet sker på stort set samme tidspunkt hos alle raske børn. Det peger på eksistensen af et biologisk immun-ur og indikerer, at fødslen ikke blot er et øjeblik, hvor noget sker, men starten på et ekstremt velkoordineret biologisk program,” siger Tue Bjerg Bennike, der er lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og førsteforfatter på studiet, som er gennemført i samarbejde med forskere fra blandt andet Harvard Medical School.

På sigt kan opdagelsen bidrage til at gøre det muligt at identificere spædbørn, hvis immunsystem udvikler sig langsommere end forventet. Det kan blandt andet få betydning for fastsættelse af tidspunkter for vaccinationer, hvor effekten afhænger af, at immunsystemet er modent nok til at reagere på vaccinen.

De største forandringer sker det første døgn

Studiet, der er gennemført med støtte fra Carlsbergfondet, blev for nylig publiceret i tidsskriftet ’Cell Reports Medicine’. Det bygger konkret på analyser af blodprøver fra 730 raske nyfødte børn i Gambia og Papua Ny Guinea. Ved hjælp af avancerede proteinanalyser har forskerne kortlagt, hvordan tusindvis af proteiner ændrer aktivitet i timerne efter fødslen.

Analyserne har blandt andet vist, at proteiner, som hjælper med at holde immunsystemet dæmpet under graviditeten, falder markant efter fødslen. Samtidig stiger aktiviteten i dannelsen af proteiner, der er forbundet med inflammation, aktivering af det medfødte immunsystem og beskyttelse mod infektioner.

Forskerne konstaterer alt i alt, at de største biologiske forandringer i relation til immunsystemet finder sted i løbet af de første cirka 16 timer efter fødslen.

"Barnets immunsystem går fra en relativt dæmpet tilstand i livmoderen til en mere aktiv forsvarstilstand. Det nye er, at vi kan se, hvor præcist og koordineret denne udvikling foregår time for time," siger Tue Bjerg Bennike.

Piger udvikler sig lidt hurtigere

Et af de fund, der har overrasket forskerne mest, er, at piger og drenge ikke udvikler sig helt ens i de første timer efter fødslen. Forskerne kunne nemlig se, at nyfødte piger i gennemsnit er omkring fire timer foran nyfødte drenge i deres immunologiske udvikling.

Det er interessant, fordi man allerede ved, at drenge generelt er mere sårbare over for infektioner tidligt i livet. Resultaterne kan derfor give et biologisk fingerpeg om, hvorfor den forskel findes.

Forskerne håber, at deres fund på længere sigt kan blive et redskab til at identificere børn, hvis udvikling afviger fra det normale mønster.

"Måske kan vi en dag måle et barns immunologiske modenhed og bruge den viden til at bestemme det optimale tidspunkt for vaccination eller identificere nyfødte, som kræver særlig pleje de første dage efter fødslen," siger Tue Bjerg Bennike, der dog understreger, at anvendelse i klinisk praksis ligger et godt stykke ud i fremtiden.

For det vil kræve, at metoden testes og valideres i andre grupper af nyfødte, herunder for tidligt fødte børn, syge spædbørn, børn født ved kejsersnit samt større og mere geografisk varierede befolkningsgrupper.