Pengeoverførsler i lav- og mellem-indkomstlande giver bedre mentalt helbred

Hvordan påvirker pengeoverførsler mennesker i lav- og mellem-indkomstlande? Det spørgsmål stiller et hold forskere i et nyt såkaldt metastudie, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet ’Nature Human Behaviour’.

Bag studiet står blandt andre ph.d. i social intervention Anders Bach-Mortensen, som i 2020 modtog et Visiting Fellowship fra Carlsbergfondet til gennemførelse på Oxford University. Sammen med de to medforfattere Caspar Kaiser og Joel McGuire konkluderer han i artiklen ’A systematic review and meta-analysis of the impact of cash transfers on subjective well-being and mental health in low- and middle-income countries’, at kontante pengeoverførsler har en statistisk signifikant positiv effekt på modtagernes mentale helbred og subjektive velbefindende.

Forskerne har konkret kunnet måle, at værdien af - eller størrelsen på - pengeoverførslerne er positivt korreleret med effekterne på humøret og det mentale helbred. Det vil sige, at jo større betalinger – både relativt og i absolut værdi – jo større gennemsnitlig effekt på modtagernes mentale helbred og subjektive velbefindende kunne der måles.

Konkret har de analyseret resultaterne af 45 studier, der i alt omfatter 116.999 mennesker i 22 lande. Analyserne tager blandt andet højde for typen af pengeoverførsler. Følger der eksempelvis betingelser som krav om vaccination eller uddannelse med pengene? Og udbetales pengene som engangsbeløb eller løbende over tid?

Analyser af effekt har manglet

Direkte pengeoverførsler er et af de mest udbredte og anvendte tiltag mod fattigdom i lav- og mellem-indkomstlande. Pengeoverførslerne sker typisk mellem en større donor, såsom et ministerium eller en interesseorganisation, og en gruppe mennesker, der opfylder visse berettigelseskriterier, som ofte er defineret i forhold til indkomst eller risiko for fattigdom. Størrelsen af pengeoverførslen, de specifikke berettigelseskriterier, og om overførslen er betinget eller ubetinget, varierer fra land til land og også inden for forskellige pengeoverførselsprogrammer.

Selvom pengeoverførsler er et af de mest analyserede fattigdomsbekæmpende tiltag i verden, er effekten af disse på mentalt helbred og subjektivt velbefindende ikke tidligere blevet analyseret på et overordnet plan. Dette til trods for, at mentalt helbred og subjektivt velbefindende i stigende grad betragtes som vigtige og relevante måleparametre i både interventions- og samfundsforskning.

Subjektivt velbefindende betragtes således som et vigtigt element i moderne samfundsanalyse, og mentalt helbred er et af WHO’s centrale sundhedsmål og også fremhævet som et vigtigt politisk mål af United Nations, OECD og World Economic Forum.

Tidligere forskning har dog undersøgt effekten af pengeoverførsler med fokus på blandt andet modtagernes indkomst, sundhed og uddannelse. Men altså ikke med grundigt fokus på mentalt helbred.

Livsforbedrende potentiale

Ifølge Anders Bach-Mortensen peger de nye resultater på, at pengeoverførsler har et klart livsforbedrende potentiale for mennesker i lav- og mellem-indkomstlande. Derudover giver de et empirisk grundlag for i fremtiden at kunne måle og vurdere den relative effektivitet af pengeoverførelser sammenlignet med andre tiltag.