Det europæiske pindsvin er et elsket pattedyr. Men bestanden er i tilbagegang, og en af hovedårsagerne er, at pindsvinene i stort tal bliver påkørt af biler på vejene.

Nu viser et nyt studie af det europæiske pindsvins hørelse og øreanatomi imidlertid, at pindsvin kan høre ultralyd. Det kan ifølge forskerne bag få betydning for deres mulighed for at overleve – og dermed for bestandens størrelse og trivsel.

Det er adjunkt og pindsvineforsker ved Statens Naturhistoriske Museum Sophie Lund Rasmussen, der har ledet studiet med støtte fra blandt andre Carlsbergfondet. Sammen med sit forskerhold - samt specialister fra Aarhus Universitet, City Dyreklinik, Oxford Universitet, Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet – har hun fundet ud af, at europæiske pindsvin reagerer på lyd mellem 4 og 85 kHz - med størst følsomhed omkring 40 kHz.  

Resultaterne, der netop er offentliggjort i tidsskriftet ’Biology Letters’, muliggør udviklingen af specialdesignede lydafskrækkere, som på sigt kan reducere antallet af pindsvin, der dør i trafikken.

”Vores resultater muliggør potentielt, at vi kan udvikle lydafskrækkere, der er målrettet pindsvin, og som ikke generer bilisterne og deres kæledyr. Jeg er henrykt, for tænk hvis vores fund kan bane vejen for at holde pindsvinene væk fra bilerne og andre potentielle farer såsom robotplæneklippere og kanttrimmere,” siger Sophie Lund Rasmussen.

Pindsvinet er ’næsten truet’

Hun står selv bag den rapport, der sidste år førte til, at det europæiske pindsvin blev klassificeret som ’næsten truet’ på The International Union for Conservation of Natures europæiske rødliste. Længe har hun overvejet, om ultralyd mon kunne bruges til at holde pindsvin væk fra biler – men først måtte pindsvinets hørelse beskrives videnskabeligt.

Derfor samlede hun et internationalt forskerhold, som kortlagde pindsvinets øreanatomi ved hjælp af højopløselige mikro-CT-scanninger af et dødt pindsvin. Scanningerne afslørede små, tætte mellemøreknogler, en let stigbøjle og en kompakt snegl – anatomiske træk, der er kendetegnende for dyr, som kan høre ultralyd.

Forskerne testede desuden det såkaldt auditive hjernestammerespons hos levende pindsvin, der var klar til at blive genudsat i naturen efter at have været i pleje. Og resultaterne viste altså, at pindsvin reagerer på lyd mellem 4 og 85 kHz, med størst følsomhed omkring 40 kHz.

Estimat: Ét ud af tre pindsvin dør i trafikken

Der er dog stadig lang vej, før en konkret teknologi til afskrækkelse kan tages i brug. Først skal det nemlig undersøges hvilke lyde, der skræmmer pindsvin. Dernæst skal man finde ud af, om lydene reelt kan afholde pindsvinene fra at gå ud foran bilerne.

”Næste skridt er at undersøge, hvordan pindsvin reagerer på ultralyd. Hvis lydene kan holde dem væk fra biler, kan det gøre en reel forskel for pindsvinenes overlevelse. Jeg håber, bilindustrien vil støtte forskningen, så vi sammen kan udvikle effektive lydafskrækkere og samtidig øge trafiksikkerheden,” siger Sophie Lund Rasmussen, der fremhæver studiet som et klassisk eksempel på grundforskning – undersøgelser af den basale fysiologi og mekanismerne bag pindsvinets hørelse - der kan finde konkret anvendelse og afhjælpe et problem, der hidtil har været svært at løse.

”En væsentlig årsag til den høje pindsvinedødelighed er påkørsler i trafikken. Det anslås, at ét ud af tre pindsvin om året dør i mødet med biler på vejene. Derfor er der et akut behov for at udvikle strategier til at reducere antallet af trafikdræbte pindsvin,” understreger Sophie Lund Rasmussen, der har gennemført studiet sammen med blandt andre lektor på Aarhus Universitet Henrik Lauridsen, som i 2025 modtog en Infrastrukturbevilling til en mikro-CT-scanner fra Carlsbergfondet.