Professoren og ålen

Samme år blev Schmidt imidlertid udpeget af den nyetablerede Kommissionen for Havundersøgelser til at stå i spidsen for en ekspedition til farvandene omkring Færøerne og Island. Formålet var at fange fiskeyngel i forskellige udviklingsstadier ved hjælp af særligt udviklede fangstredskaber, der via en stålwire på et spil kunne fires flere kilometer ned i vandsøjlen. Resultaterne væltede i bogstavelig forstand ud af nettene på dækket af statens nyindkøbte damptrawler, S/S Thor. Fem lignende sommertogter satte Schmidt i stand til at sammenfatte en helt ny forståelse af, hvor en række vigtige spisefisk som torsk, kuller og helleflyder søger hen for at gyde, og hvordan ynglen flytter med strømmen hen til fiskenes opvækstpladser. Denne viden var afgørende for udviklingen af moderne havfiskeri.

Ålens lange vandring

Den mest spektakulære opdagelse var imidlertid fundet af først én, siden hen flere hundreder små ålelarver ude midt i Atlanterhavet. Den almindelige ferskvandsåls gydeplads havde været et mysterium, siden Aristoteles første gang beskrev ålen 2.400 år tidligere, og for Schmidt blev ålens gydepladser et ledemotiv for resten af hans karriere. Carlsbergfondet støttede i 1908 en ekspedition under Schmidts ledelse til Middelhavet for at finde gydepladser her, men uden held. Endnu en ekspedition blev bekostet af Carlsbergfondet året efter, men da resultatet igen var negativt, opgav Schmidt tanken om Middelhavet som hjem for ferskvandsål i Europa.

I stedet fortsatte jagten i Atlanterhavet, og med Margrete-ekspeditionen i 1913-14 lykkedes det at fange så mange ålelarver i varierende størrelser, at det kunne fastslås, at de mindste, det vil sige, de der var tættest på gydepladserne, blev fisket op fra Sargassohavet. Sargassohavet er et område på størrelse med Nordsøen midt mellem Bermuda og De Vestindiske Øer. Med hjælp primært fra staten og Østasiatisk Kompagni lykkedes det i 1920 og igen i 1921-22 for Schmidt at sende ekspeditioner afsted til Sargassohavet. Efterfølgende kunne Schmidt publicere sin store, stadigt gældende teori om, at ålen svømmer ikke mindre end 5.000 kilometer uden føde fra Europa til Sargassohavet for at reproducere sig. 

Global anerkendelse

Som en anerkendelse af Schmidts store forskningsindsats blev han en af sin tids mest dekorerede og feterede forskere på tværs af kontinenter og faglige discipliner. Schmidt modtog f.eks., som den hidtil eneste danske forsker, biologiens svar på nobelprisen, det britiske Royal Society’s Darwin Medal samt en række tilsvarende udmærkelser fra USA og Frankrig. Schmidt blev tildelt medlemskab af 22 forskellige lærde selskaber verden rundt, foruden 15 officielle udmærkelser såsom kommandør af den franske Æreslegions Orden og kommandør af Dannebrog af 2. Grad.

En betydelig del af Schmidts berømmelse skyldtes, at han formidlede sin forskning ved hjælp af nye massemedier, både radio og film. Således havde Schmidt allerede i 1921 et filmkamera med på togt til Caribien, og to år senere kunne han langt forud for sin tid krydre sine konferenceindlæg med filmfremvisning. I forbindelse med den ovennævnte jordomsejling blev filmfremvisninger en fuldt integreret del af togtets besøg i havnebyer kloden rundt.

Foruden Carlsbergfondet, som leverede hovedparten af de nødvendige midler, blev ekspeditionen støttet af den danske stat, der leverede forskningsskibet Dana II, udlånt fra Landbrugsministeriet, og mandskab udlånt fra flåden. Endelig leverede Danmarks dengang største private virksomhed, Østasiatisk Kompagni, støtte til projektet i form af fri hjemtransport af de indsamlede videnskabelige prøver og etnografiske genstande. I alt hjemsendte Johannes Schmidt mere end 100.000 prøver, som blev opmagasineret på Carlsberg Laboratorium i Valby.

På jordomsejlingen var der også blevet plads til en ny opfindelse, nemlig den trådløse telegraf. Schmidt sendte således sammen med sin besætning i julen 1929 en julehilsen fra Sydafrika via Danmarks Radio ud til landets radiolyttere.

Schmidt var dog først og fremmest videnskabsmand, og det er som sådan, han stadig huskes og citeres inden for fiskeriforskning. Sammen med sin læremester, C. G. Johannes Petersen, regnes Schmidt for at være Danmarks betydeligste havforsker gennem tiderne.

Denne artikel er skrevet af professor ved fra Aalborg Universitet Bo Poulsen.