Ukrainske flygtninges liv i Danmark kortlagt for første gang

Knap 40.000 ukrainere er flygtet til Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Nu giver resultaterne fra en ny, stor undersøgelse det første samlede indblik i de ukrainske flygtninges baggrund og liv i Danmark. I spidsen for undersøgelsen står lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Karen-Inge Karstoft, der i 2022 modtog en bevilling fra Carlsbergfondet til ’DARECO - the Danish Refugee Cohort’.

Resultaterne fra dataindsamlingen er nu samlet i rapporten ’Fordrevne ukrainere i Danmark’, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de 18.389 voksne ukrainere, som er indvandret til Danmark mellem 24. februar 2022 og 1. februar 2023 og siden har fået ophold efter særloven om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine. Heraf har cirka 7000 personer besvaret spørgeskemaet.

Fra før i Ukraine til nu i Danmark

Undersøgelsens data, der er indsamlet fra februar til april 2023, peger overordnet på, at flertallet af ukrainere i Danmark trives. Dog kæmper mange med forskellige former for psykiske problemer. 40 procent beretter, at de personligt har været vidne til krigshandlinger, mens næsten lige så mange har mistet familie eller venner i det første år efter Ruslands invasion.

Samtidig rapporterer 29,4 procent om så alvorlige symptomer, at det peger på, at de kan have udviklet en egentlig posttraumatisk stressforstyrrelse, også kaldet PTSD.

”Vi har at gøre med en gruppe, som har været eksponeret for mange krigshandlinger, inden de flygtede. Derfor ser vi også, at en tredjedel viser tegn på PTSD i en grad, hvor man bør være opmærksom på, om de har en egentlig diagnose,” siger lektor Karen-Inge Karstoft.

Den høje andel af flygtninge med PTSD-lignende symptomer er en udfordring for både den enkelte og samfundet, konkluderer forskerne.

”Vi ved, at har man en så pinefuld lidelse som PTSD, er det sværere at deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet i Danmark – eller måske senere i Ukraine. Så det er også et samfundsproblem,” siger Karen-Inge Karstoft.

Flere med mentale problemer end forventet

Ifølge Karen-Inge Karstoft ligger andelen af flygtninge med svære psykiske problemer nogenlunde på niveau med, hvad man normalt vil forvente blandt krigsflygtninge. Alligevel vurderer hun, at andelen i dette tilfælde er højere end forventet i betragtning af, at der generelt er tale om en veluddannet gruppe mennesker, som typisk er flygtet i starten af krigen og derfor ofte vil have oplevet færre direkte krigshandlinger end nogen, der er flygtet senere.

”Desuden er de blevet modtaget på gode vilkår i Danmark, ligesom få har oplevet diskrimination eller usikkerhed om deres opholdstilladelser. Tager man disse ting i betragtning, er det et ret højt tal, når cirka én ud af tre rapporterer om markante PTSD-symptomer.”

Men billedet er ikke kun negativt. Syv ud af ti har ingen symptomer på PTSD, og det store flertal angiver selv, at de har et moderat eller højt niveau af mentalt velbefindende her i Danmark.

Desuden er det positivt, at graden af tillid til Danmark synes høj. 92,5 procent har høj eller meget høj grad af tillid til danske myndigheder og autoriteter, og 49,5 procent - svarende til hver anden - angiver, at de ønsker at blive i Danmark permanent – også når de trygt kan vende tilbage til Ukraine.

Karen-Inge Karstoft peger på, at den brede folkelige støtte til Ukraine og Folketingets særlov om opholdstilladelse til ukrainske flygtninge sandsynligvis har gjort mødet med det danske samfund lettere for mange ukrainere.