Fra fri stiftelse til lovregulering – fondsrettens udvikling
Fra fri stiftelse til lovregulering – fondsrettens udvikling
Publiceret:
25.06.2026
Indtil 1985 fandtes der ingen særskilte lovregler for erhvervsdrivende fonde i Danmark. Fondene kunne frit stiftes uden krav til kapital, formål, ledelse eller tilsyn. Det afgørende styringsredskab var vedtægten og stifterens aftalefrihed. Siden da har fondsretten gennemgået en grundlæggende forandring. To love trådte i kraft i 1985 og indførte for første gang krav til kapital, formål, ledelse og tilsyn. I 2015 blev erhvervsfondsloven reformeret, og i 2025 foreslog et nyt fondsudvalg en tilsvarende reform af fondsloven. Parallelt hermed er skattereglerne forandret, fra en artsbestemt skattepligt indført i 1922 til en generel indkomstbeskatning fra 1987 med fradragsret for uddelinger som modvægt. Fondsbeskatningsreglerne er løbende blevet ændret med en række stramninger, og særligt med indførelsen af minimumsbeskatningsloven i 2024.
Rasmus Kristian Feldthusen er professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hans bidrag beskriver de juridiske og skattemæssige milepæle, der har formet den fondsmodel, vi kender i dag, og peger på to udviklingslinjer, der særligt præger billedet: Stigende krav til transparens og fokus på god fondsledelse.