Mysteriet om den europæiske ål tager udgangspunkt i en almindelig undren: Ålefiskeri i Europas floder, søer og kystområder har eksisteret siden stenalderen, men ingen havde nogensinde set ålen gyde eller sågar fundet befrugtede æg. De voksne ål forsvandt bare fra de europæiske ferskvande på et tidspunkt i deres liv, gydede et helt andet sted og kom aldrig tilbage. Hvor forsvandt ålene hen? Det vidste man ikke, og netop denne uvidenhed fik Schmidt til i 1904 at iværksætte et forskningsarbejde, der skulle strække sig over næsten to årtier, før han fandt en løsning – eller i hvert fald dele af den. Spørgsmålet er nemlig stadig ikke fuldt afklaret, og det vender vi tilbage til.

Schmidts forskning var inspireret af hans læremester, havforskeren Carl Georg Johannes Petersen (1860-1928). Petersen havde i 1896 vist, at blankålen (den kønsmodne ål) var en videreudvikling af gulålen (ferskvandsål) og ikke en særlig art, som man havde troet tidligere. I starten af 1900-tallet skiltes deres forskningsveje, og Schmidt kastede sig over et større projekt med to ekspeditioner i Middelhavet fra 1908 til 1910. Formålet var at teste den italienske zoolog Giovanni Battista Grassis (1854-1925) hypotese om, at ålen gyder i Middelhavet.

Metoden var genial i al sin enkelhed: Hvis man fulgte ålelarverne – små, gennemsigtige, bladformede væsener – tilbage til det sted, hvor de var allermindst, måtte man også finde ålens fødested – måske i Middelhavet. Schmidts resultater viste dog hurtigt, at larverne blev større, jo længere ind i Middelhavet, man kom, og intet pegede på et gydeområde for ål her.

Efter årene i Middelhavet rykkede Schmidt blikket vestpå. Som leder af Carlsberg Laboratoriums fysiologiske afdeling organiserede han i 1920’erne flere opsigtsvækkende ekspeditioner. I 1920 sejlede han med skibet Dana (senere kaldet Dana I) og fra 1921 med det specialbyggede havforskningsskib Dana II. Her indsamlede forskerne tusindvis af prøver på deres lange togter over det nordlige Atlanterhav. Hver eneste larve blev målt og aldersbestemt, og langsomt tegnede der sig et tydeligt billede: Jo længere vestpå man sejlede, desto mindre blev larverne.

Da Dana II vendte hjem fra sin store ekspedition i 1922, kunne Schmidt endelig pege på et bestemt område, nemlig Sargassohavet øst for Florida og syd for Bermuda. Her – i et åbent havområde med stærk strøm og masser af fritflydende sargassotang – fandt han de allermindste ålelarver, nogle blot få millimeter lange. En afgørende del af gåden var dermed løst.

Schmidts opdagelse blev en milepæl i zoologien. Han viste, at den europæiske ål lever årtier i ferskvand, men foretager en flere tusinde kilometer lang rejse tværs over Atlanterhavet for at gyde i Sargassohavet. Herfra driver larverne med Golfstrømmen tilbage mod Europa – en livscyklus, der både er imponerende og ekstremt sårbar over for nutidens trusler som overfiskeri og klimaforandringer.

Trods denne afgørende viden er ålens livscyklus stadig kun delvist forstået. Ingen har nogensinde observeret en voksen ål gyde i naturen, og intet befrugtet åleæg er fundet. Schmidt lokaliserede gydeområdet, men vi ved fortsat ikke, hvordan selve gydningen foregår, eller hvad der sker med ålene bagefter. Jagten på svar fortsætter – både af videnskabelig nysgerrighed, og fordi indsigt i ålens biologi er afgørende for artens overlevelse og fremtidens akvakultur.

Succesen med Dana II blev fulgt op af Carlsbergfondets oceanografiske ekspedition omkring Jorden 1928-1930, ledet af Schmidt. Det var på daværende tidspunkt den største enkeltbevilling i fondets historie, og togtets omfattende indsamlinger dannede grundlag for årtiers videre forskning og blev siden en model for senere danske verdensomsejlinger. Schmidt blev især kendt for sit ekspeditionsarbejde og sin forskning i ålens livscyklus, men han arbejdede også med spørgsmål, der var direkte relevante for Carlsberg. Blandt andet forskede han i forædling af humle, hvor han undersøgte arvelige egenskaber som bitterhed og aromastoffer for at forbedre bryggekvaliteten. For Schmidt hang naturens mekanismer sammen, og så er der ikke så langt fra ål til øl.

Kapitlet er skrevet af Kristian Sjøgren.