Carlsbergfondet giver 25 millioner kroner til forskning i social adfærd under Covid-19-epidemien | Carlsbergfondet
Til oversigt

Carlsbergfondet giver 25 millioner kroner til forskning i social adfærd under Covid-19-epidemien

Som direkte følge af spredningen af Corona-virus og den akutte sundhedskrise i Danmark og resten af verden giver Carlsbergfondet 25 millioner kroner til et nyt Semper Ardens-projekt, der skal undersøge adfærd i både det offentlige rum og på sociale medier.

Med Corona-epidemien står det danske samfund over for en af de mest omvæltende kriser siden 2. verdenskrig. Efter en uge har epidemien ikke blot ført til mere vidtrækkende lovgivning end efter 11. september-angrebet. Den har også ført til fundamentale ændringer i almindelige borgeres liv.

Carlsbergfondet har derfor besluttet at uddele en Semper Ardens-bevilling til en af Danmarks førende forskere i adfærd og politisk psykologi, professor i statskundskab Michael Bang Petersen på Aarhus Universitet. Med projektet ‘HOPE - How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach’ skal han sammen med et forskerhold undersøge, hvordan samfundet agerer i kriser, samt hvordan demokratier håndterer en epidemi, som vi står i nu. Udover Michael Bang Petersen består forskerholdet af professor Rebecca Adler-Nissen, København Universitet, professor Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet, og professor Sune Lehmann, Danmarks Tekniske Universitet. Dermed integreres nogle af de bedste data-fokuserede forskningsmiljøer i Danmark herunder Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet, Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet og DTU Compute.

”Vi står midt i en meget alvorlig situation, der kræver hurtig handling. Derfor har vi i Carlsbergfondet besluttet at oprette et Semper Ardens-projekt til forskning i adfærd både ”in real life” og på nettet under epidemien. Projektet vil undersøge sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningernes adfærd og bruge dette til at forstå og forudsige udviklingen i selve epidemien. Lige så vigtigt vil projektet også bruge de indsamlede datamængder til at identificere den optimale strategi for håndtering af epidemier, så vi kan lære af fejl og udvikle best practice til næste gang, verden står foran en epidemi af denne karakter”, siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.

Dataindsamling i ”real time”

Under en epidemi skal politikere og myndigheder motivere til adfærdsændringer og sikre opbakning til lovgivningen. Lederskab kan således redde liv. I et åbent demokratisk samfund er dette lederskab dog samtidig udfordret af misinformation på bl.a. sociale medier og usikkerhed i befolkningen baseret på modsatrettede råd fra forskellige nationale og internationale myndigheder.

Semper Ardens-projektet vil undersøge sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningens adfærd og bruge dette til at forstå og forudsige udviklingen i selve epidemien. Dermed udnytter forskerne, at Corona-epidemien foregår midt i "big data"-revolutionen, hvor det nu er muligt at høste detaljerede data mens en usædvanligt alvorlig krise udfolder sig. Projektet indsamler data fra en række lande, internationale organisationer og myndigheder, og kan dermed se på udviklingen i Danmark i en global kontekst.

"Det er raskes adfærd i dag, der afgør smittekurvens udvikling om 14 dage. Borgernes adfærd spiller således en afgørende rolle for vores mulighed for at overvinde Corona-epidemien. HOPE-projektet tilbyder en unik understøttelse af kampen mod at inddæmme epidemien ved at give et dybt indblik ind i borgernes adfærd. Samtidig bliver disse data uvurderlige, når vi efterfølgende skal vurdere hvilke tiltag, som fejlede, og hvilke tiltag, der lykkedes. HOPE-projektets ambition er således ikke blot at hjælpe her og nu, men også ruste samfundet til næste epidemi," siger Michael Bang Petersen.

To studiefaser: for nu og fremtiden

Semper Ardens-projektet vil foregå i to faser. Den første faser pågår under selve epidemien. Der er straks blevet søsat en lang række massive dataindsamlinger af danskernes og andre nationaliteters holdninger og adfærd i både det offentlige rum og på sociale medier. Analyser af disse data vil kontinuerligt blive koblet til udviklingen i epidemien og vil blive stillet til rådighed for myndighederne til at kvalificere de svære beslutninger, som skal træffes her og nu for at få det danske samfund sikkert igennem epidemien.

Den anden fase foregår efter epidemien. Fokus er at bruge de massive datamængder til at lære af fejl og identificere best-practice og optimale strategier til næste gang verden står foran en epidemi af denne karakter. Et af de centrale træk ved Corona-epidemien er således de markante forskelle, der findes mellem forskellige landes tilgange. Hvilke strategier hindrede smitten, og hvilke kostede liv? Samtidig tilvejebringer HOPE-projektet også et unikt datamateriale for eftertidens generationer. Det kan bruges til at forstå livet og dagligdagen i det, der tegner til at blive en af central begivenhed i Danmarkshistorien.

Kontakt: Michael Bang Petersen på michael@ps.au.dk el. tlf. 20775944.



Til oversigt