Til oversigt

Nyt studie: Mars var dækket af 300 meter dybt hav

Mars bliver kaldt den røde planet. Men engang var den faktisk blå – dækket af vand og dermed måske hjemsted for det allerførste liv i vores solsystem. Ny forskning støttet af Carlsbergfondet viser nemlig nu, at et mindst 300 meter dybt hav engang flød på Mars. Dermed havde planeten gode betingelser for liv på et tidligere tidspunkt end Jorden.

Mens de fleste forskere er enige om, at der har været vand på Mars, diskuteres det intenst hvor meget vand, der flød på planeten. Nu viser et nyt studie med professor på Københavns Universitet Martin Bizzarro ved roret, at der engang var så meget vand, at hele planeten var dækket af 300 meter dybt hav. Ja faktisk viser resultaterne, at havet kan have været helt op mod én kilometer dybt. Forskningsresultaterne, der er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet, er netop blevet publiceret i tidsskriftet Science Advances.

Forklaringen på den enorme mængde vand skal findes i, at Mars som ung planet blev bombarderet med is-asteroider, der også bragte livsvigtige molekyler til planeten.

”Mars blev bombarderet med asteroider fyldt med is. Det skete i de første 100 millioner år af planetens evolution, og vi kan også pege på, at asteroiderne havde andre organiske molekyler, der er biologisk vigtige for liv,” siger Martin Bizzarro, der er professor på Centre for Star and Planet Formation på Københavns Universitet.

De livsvigtige molekyler indeholdt blandt andet aminosyrer, som er vigtige for alle levende organismer. De bliver for eksempel brugt, når DNA og RNA skal danne baser, som er grundlag for alt det, en celle har brug for.

Mars havde betingelser for liv før Jorden

Sammenligner man vandmængden på Mars med vandmængden på Jorden, har der ifølge Martin Bizzarro været væsentlig mere vand på den røde planet.

”Da det her sker inden for Mars’ første 100 millioner år, betyder det, at der måske var liv på Mars, før der var liv på Jorden. Efter de her 100 millioner år skete der nemlig noget, der var katastrofalt for potentielt liv på Jorden. Man mener, at der var et gigantisk sammenstød mellem Jorden og en anden planet på Mars’ størrelse. Det var et sammenstød, som formede Månen, men som udryddede alt potentielt liv på Jorden,” fortæller Martin Bizzarro.

Milliard år gammel meteorit

Det var ved hjælp af en meteorit, der er milliarder af år gammel, at forskerne kunne kigge ind i Mars’ fortid. Meteoritten var nemlig engang en del af Mars’ oprindelige jordskorpe og giver derfor et unikt indblik i, hvad der skete i tiden omkring solsystemets dannelse. Det gør den ikke mindst, fordi Mars’ overflade ikke flytter sig - modsat Jordens, hvor de tektoniske plader er i evig bevægelse.

”De tektoniske plader på Jorden udsletter alle beviser for, hvad der skete i de første 500 millioner år af Jordens historie. Pladerne flytter hele tiden materialet, som så bliver smeltet, ødelagt og genbrugt. Mars, derimod, har ikke tektoniske plader. På den måde er vi heldige at kunne kigge ind i fortiden,” forklarer Martin Bizzarro.

Gå til artiklen ”Late delivery of exotic chromium to the crust of Mars by water-rich carbonaceous asteroids” i Science Advances



Til oversigt