"Jeg oplevede, at mange forskere betragtede emissionslinjer som ’for komplicerede’ at studere, så de ignorerede dem. Det tændte noget i mig – for det var præcis dét, jeg gerne ville forstå." - Marianne Vestergaard
Supertunge sorte huller spiller en central rolle i udformningen af universet, men deres natur er stadig omgærdet af mystik. Marianne Vestergaard har gennem hele sin forskerkarriere været optaget af at forstå netop disse fænomener. Med spektroskopiske data undersøger hun de emissionslinjer, der afslører, hvordan gas omkring sorte huller bevæger sig.
I dag leder hun et forskningsprojekt, hvor målet er at udvikle mere avancerede modeller for gassens bevægelser og interaktion med det sorte huls energiudstråling. Ved at kombinere observationer og teori håber hun at kunne afsløre, hvordan supertunge sorte huller vokser, og hvordan deres enorme energiudladninger har været med til at forme de første galakser i universet.
Podcast
Hvorfor udsender nogle sorte huller kraftig radiostråling?
Marianne Vestergaard er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Hun er uddannet cand.scient. i fysik fra Københavns Universitet i 1992 og ph.d. i astrofysik i 1999 samme sted.
Video: Sorte huller og galaksers udvikling
Vidste du, at ...
supertunge sorte huller spiller en central rolle i galaksers udvikling?