Ny forskning: Alle veje førte ikke til Rom
Ny forskning: Alle veje førte ikke til Rom
Foto: Itiner-e, Artas Media, MINERVA
Byen Rom var ikke så central i det antikke romerske vejnet, som det tidligere har været antaget. Det viser et nyt studie, der for nylig er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ’Nature Communications’. Studiet, der er gennemført med støtte fra Carlsbergfondet, bygger videre på en kortlægning af et næsten 300.000 kilometer langt romersk vejnet, som sidste år gav et hidtil uset detaljeret billede af Romerrigets infrastruktur.
Det romerske vejnet var den antikke verdens første store transportnetværk, der forenede områder af Europa, Nordafrika og Mellemøsten og organiserede handel, militære bevægelser og menneskelig interaktion over store afstande.
Nu kortlægger en ny videnskabelig undersøgelse for første gang strukturen i det romerske vejnet og giver et databaseret indblik i, hvordan det har sat varige spor, som kan ses og opleves den dag i dag. Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Nature Communications og gennemført med støtte fra Carlsbergfondet.
”Vores forskning viser en tydelig sammenhæng mellem områder med mange antikke romerske veje og placeringen af større moderne veje. Denne sammenhæng ses helt frem til tiden omkring den industrielle revolution. Hvor stærk den romerske påvirkning på senere vejanlæg var, afhang dog af lokale forhold såsom landskabets topografi, floders beliggenhed, byers placering og dermed vigtighed for handelen samt den institutionelle udvikling i det konkrete område,” fortæller en af studiets hovedforfattere Tom Brughmans, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet.
Undersøgelsen udfordrer udbredt forestilling
De nye forskningsresultater udfordrer den udbredte forestilling om, at romerske veje altid var snorlige. Forskerne konkluderer nemlig, at romerske ingeniører ganske vist foretrak lige vejstrækninger, når terrænet gjorde det muligt at anlægge dem sådan. Men generelt var de romerske veje mindre lige end nutidens hovedveje, fordi vejføringen måtte tilpasses det lokale landskab.
”Vi kan se, at romerne var dygtige til at overvinde vanskeligt terræn. Ved hjælp af blandt andet terrænregulering, udhugning i klipper og støttemure kunne de anlægge veje selv i mindre fremkommelige områder,” fortæller Tom Brughmans.
Byzantium – vore dages Istanbul - havde en mere central placering
Det nye studie af det romerske vejnet udfordrer også det berømte ordsprog om, at 'alle veje fører til Rom'. Den middelalderlige talemåde går nemlig først og fremmest på byen Roms betydning som rigets hovedstad. Og ikke – selvom den opfattelse er blevet sejlivet - at Rom lå i centrum af det romerske vejnet.
På kortet over Romerrigets landtransport lå Rom faktisk forholdsvis perifert i vejnettet. Forskerne kan i stedet se, at den senantikke hovedstad Byzantium – vore dages Istanbul - havde en mere central placering i rigets landbaserede transportnetværk. Samtidig fungerede provinshovedstæderne konsekvent som centrale knudepunkter for den regionale transport og kommunikation.
Ifølge forskerholdet viser provinshovedstædernes og hovedvejenes centrale placeringer netop, at romerne var i stand til at planlægge infrastrukturen på et meget avanceret og overordnet niveau. Vejnettet spillede eksempelvis en vigtig rolle i organiseringen, administrationen og kontrollen af nyligt erobrede områder. Undersøgelsen rejser derfor nye spørgsmål om, hvordan romerne planlagde, kortlagde og gennemførte deres omfattende beslutninger om infrastruktur på tværs af et enormt geografisk område.
Undersøgelsens tre vigtigste pointer
Både lige og snoede veje
Ideen om, at 'alle romerske veje er lige', er ikke universel. Faktisk er romerske veje mindre lige end moderne veje - især motorveje - der er bygget lige for at muliggøre højhastighedsbiltrafik. Romerne byggede mere snoede, zigzaggede stier gennem naturlige bjergpas. De vigtigste provinsielle og kejserlige veje er dog konsekvent mere lige end andre sekundære veje. Romerne ser altså ud til at have foretrukket, at store offentlige og militære veje var lige, når det var muligt.
Terrænet kunne overvindes
Romerske ingeniører var i stand til at overvinde mange naturlige forhindringer og bygge lige veje, hvor det var muligt. Størstedelen af de romerske veje blev bygget med en hældning på under 16 procent, hvilket gjorde dem velegnede til dyretrukne vogne. Dette antyder, at romerne lagde store kræfter i at opretholde og forbedre tilgængelighed og forbindelser over land. Dette taler yderligere for, at selvom topografien bestemt spillede en rolle i formningen af det romerske vejnet, var romerne i stand til dygtigt at konstruere veje i mindre gunstigt terræn gennem såkaldt terrassering, klippeudskæring, opførelse af støttemure og opførelse af broer.
Provinshovedstæder var knudepunkter
Provinshovedstæder fungerede konsekvent som vigtige krydsveje. De få provinshovedstæder, der ikke var vigtige knudepunkter i vejnettet, var typisk vigtige havne ved sø og floder, og deres rolle må ses som bindeled mellem vandveje og landruter. Store offentlige og militære veje ser ud til at have fungeret som afgørende trafikårer for varer, mennesker og idéer i provinserne.
Foto: Det romerske vejnet korlagt af Itiner-e
Videnskab til Danmark siden 1876
I år er det præcis 150 år siden, at Carlsbergfondet blev grundlagt af brygger J.C. Jacobsen. Med stiftelsen af fondet sikrede bryggeren, at en del af udbyttet fra Carlsberg kunne gives tilbage til samfundet i form af bevillinger til videnskabelige formål.
I 2026 fejrer vi 150 år med videnskab til Danmark fra Carlsbergfondet. Vi hylder både den frie grundforskning og den danske fondsmodel gennem en lang række aktiviteter, herunder udgivelse af tre nye bøger, en særuddeling af tværvidenskabelige forskningscentre, en konference om den danske fondsmodel, live-arrangementer og en ny podcastserie.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.