Hvert år produceres der over 100 milliarder gummihandsker lavet af nitril – et syntetisk polymer, som er fremstillet af olie og i kemisk familie med plastik.

Størstedelen af handskerne bruges i sundhedssektoren, og de fleste bliver kun brugt én gang, før de ender i skraldespanden. Nu er danske forskere fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet kommet et skridt nærmere en metode til at genbruge materialet, som gummihandskerne er lavet af.

Fra skrald til CO2-fanger

I et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift CHEM viser forskerne, hvordan de i laboratoriet kan transformere det brugte gummi til en CO2-fanger. Her er det lykkedes dem at omdanne handsken, så den kan fange CO2 i stedet for at blive et affaldsprodukt, der udleder CO2 og andre skadelige gasser ved afbrænding.

Helt konkret rev de gummihandsken i små stykker, så materialet kunne reagere med en såkaldt ruthenium-baseret katalysator og hydrogengas. Derefter kunne det opfange CO2 fra kunstig røggas, lyder det ifølge forskerne.

Forskningen er udført i professor Troels Skrydstrups forskningsgruppe, der har modtaget støtte fra Carlsbergfondet. Forskergruppen er tidligere lykkes med at genanvende materialer som polyurethan-skum i madrasser samt epoxy og glasfibre i vindmøllevinger, der hidtil har været umulige at genbruge. Denne forskning har også været støttet af Carlsbergfondet.

Revolutionerende perspektiver

Selvom der i dag allerede findes andre materialer, der kan bruges til at opfange CO2, adskiller den nye opdagelse sig ved at være baseret på brug af affaldsmateriale, der ellers skulle brændes eller ville ende på en losseplads.

Med gummihandsken kan forskerne lave en CO2-fanger, hvor alle atomerne i produktet kommer fra affaldsmaterialet – lige på nær en mængde hydrogen, som man ideelt kan få fra vand via såkaldt power-to-X - en metode, der tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint.

Lige nu foregår forsøgene på laboratorie-niveau. Men målet er at gøre metoden skalerbar og mere økonomisk rentabel, og det er ifølge forskerne ikke utænkeligt at nå dertil.

På en 9-trinsskala fra tidlig idé og grundforskning til fuldt implementeret og kommerciel teknologi er forskningen lige nu på en 3-4 stykker, vurderer forskerne.