Nye, grønne regnemetoder giver naturen en stemme i dansk økonomi

Hvad koster det at redde en hasselmus ved Sorø? Og hvor meget betaler vi egentlig for at kunne høre en lærke synge på Amager?

Hvor underlige spørgsmålene end kan forekomme, er det ikke desto mindre, hvad danske forskere nu i kroner og ører ret præcist kan svare på takket være to nyudviklede grønne regnemetoder, der kan beregne miljø- og klimaeffekter i hele Danmarks økonomi. 

Regnemetoderne er udviklet i regi af forskningsprojekterne ’Danmarks grønne BNP’ og ’GrønREFORM’ under ledelse af professor Peter Birch Sørensen, som Carlsbergfondet støttede med Semper Ardens-midler tilbage i 2018. Bag projekterne står forskere fra både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DREAM - Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling, ligesom Danmarks Statistik har leveret data til og været involveret i det omfattende arbejde.

Forskergruppen har dels fastlagt værdien af forskellige naturgoder ved at udnytte studier, hvor man spørger en repræsentativ gruppe af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for en konkret miljø- eller klimaforbedring. Dels har forskerne værdisat miljøet ved at opgøre, hvor meget det vil koste at opnå et politisk fastsat miljø- eller klimamål. 

Peter Birch Sørensen anerkender, at det kan virke mærkeligt, at det at kunne gå en tur i skoven pludselig skal værdisættes i økonomiske modeller. 

”Mange synes forståeligt nok, at det er noget mærkeligt noget for eksempel at sætte en pris på lærkesang. Men hvis vi ikke gør det, så risikerer vi, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces,” siger Peter Birch Sørensen. 

Brug for et grønt BNP 

I Danmark bruges bruttonationalproduktet – også kaldet BNP – til at måle den samlede økonomiske aktivitet i samfundet og dermed til en vurdering af, hvordan det generelt går i dansk økonomi. Det traditionelle BNP er dog blevet kritiseret for ikke at medregne miljø- og klimaeffekterne af samfundets produktion og forbrug. 

Det gør det grønne BNP op med ved blandt andet at værdisætte tab af biodiversitet, udledning af drivhusgasser og forurening af luft- og vandmiljø. Det grønne BNP kan altså hjælpe befolkningen og politikerne med at vurdere, om den økonomiske vækst er sket på bekostning af klimaet og miljøet. 

”Det grønne BNP gør det muligt at værdisætte miljø- og naturgoderne. I første trin opgør vi fysiske mål for, hvor meget vi har udtømt af forskellige naturressourcer, og hvor meget vi har udledt af forurenende stoffer. Det er i sig selv værdifuld information. I næste trin opgør vi så omkostningerne eller gevinsterne rent økonomisk,” siger Peter Birch Sørensen og fortsætter: 

”Problemet ved alene at fokusere på de fysiske mål for miljøpåvirkningen er, at der er mange forskellige dimensioner og aspekter af miljøudvikling, som kan pege i forskellige retninger. Men når vi værdisætter dem økonomisk, får vi et samlet billede af, hvilken vej det går.” 

En forbilledlig GrønREFORM-model 

Samtidig kan modellen bruges til at udregne, hvad der skal til for at nå de politisk fastlagte miljø- og klimamål. Hvis vi er langt fra at nå målene, kan modellen fortælle, hvor meget der skal til for at komme tilbage på rette spor. Og så kan modellen hjælpe politikerne med at vurdere forskellige miljø- og klimatiltags effekt – og dermed hjælpe politikerne med at prioritere tiltagene hensigtsmæssigt. 

GrønREFORM-modellen er den største af sin art i verden og har vakt opsigt verden over. Finansministeriet har fremlagt modellen for den amerikanske centraladministration, og OECD har fremhævet modellen som forbillede for andre lande. GrønREFORM-modelgruppen i DREAM, der i dag er den primære drivkraft i færdigudvikling af modellen, er i kontakt med flere lande, der er interesseret i at indføre en lignende model. Herhjemme forventes Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner at tage modellen i brug i løbet af 2023. 

Peter Birch Sørensen håber, at modellen vil blive brugt, når politikerne fremover laver økonomiske planer. Og at det bliver fast praksis at bruge den til at vurdere, hvad miljø- og klimakonsekvenserne er ved Finansministeriets planer for udviklingen i dansk økonomi og ved politiske reformer: 

”Nu får vi forhåbentlig integreret miljø- og klimahensynet mere systematisk i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Der har været en tendens til, at det har foregået i forskellige kasser og systemer, der har haft svært ved at tale med hinanden.” 

Udover Carlsbergfondet har KR Foundation støttet forskningsprojekterne.