"Med vores model håber vi at kunne identificere, hvordan de sorte huller vokser, hvordan gassen bevæger sig omkring dem, og hvordan energien, som de udsender, påvirker dannelsen af galakser." - Marianne Vestergaard

Foto: NASA/Scott Wiessinger

Supertunge sorte huller spiller en central rolle i udformningen af universet, men deres natur er stadig omgærdet af mystik. Marianne Vestergaard har gennem hele sin forskerkarriere været optaget af at forstå netop disse fænomener. Med spektroskopiske data undersøger hun de emissionslinjer, der afslører, hvordan gas omkring sorte huller bevæger sig.

I dag leder hun et forskningsprojekt, hvor målet er at udvikle mere avancerede modeller for gassens bevægelser og interaktion med det sorte huls energiudstråling. Ved at kombinere observationer og teori håber hun at kunne afsløre, hvordan supertunge sorte huller vokser, og hvordan deres enorme energiudladninger har været med til at forme de første galakser i universet.

Podcast

Sorte huller og radiostråling

00.00
00.00

 

 

 

 

Marianne Vestergaard er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Hun er uddannet cand.scient. i fysik fra Københavns Universitet i 1992 og ph.d. i astrofysik i 1999 samme sted.

 

 

 

 

 

Foto: Brian Cilius Vedholm

Video: Sorte huller og galaksers udvikling

Vidste du, at ...

supertunge sorte huller voksede og interagerede med deres omgivelser i de tidlige stadier af universet?

Læs flere forskerportrætter