Tusindvis af borgerklager fra 1700-tallets København er blevet digitaliseret
Tusindvis af borgerklager fra 1700-tallets København er blevet digitaliseret
Kvinde i halsjern. Maleri af ukendt maler, 1788. Foto: Københavns Museum
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer. Der var nok at klage over i 1700-tallets København. Nu er op imod 44.000 af klagerne, som blev sendt til bystyret fra utilfredse københavnere, blevet undersøgt og digitaliseret i et stort projekt, der er gennemført med støtte fra Carlsbergfondet. Resultaterne fra projektet er samtidig samlet i en ny bog ’Byen klager. Konflikt og retfærdighed i 1700-tallet’.
Københavnerne klager. Og det har de øjensynligt altid gjort.
Et stort forskningsprojekt gennemført ved Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet viser nu, at det københavnske bystyre i 1700-tallet modtog i tusindvis af klager indsendt af utilfredse borgere. Resultaterne fra projektet er netop udgivet i bogen Byen klager. Konflikt og retfærdighed i 1700-tallet.
De mange klager kom fra helt almindelige københavnere, der var utilfredse med alt fra familiemedlemmer og naboer til chefer, ansatte og kolleger. Også krænkelser, voldsepisoder, snyd med lønninger, dårlige arbejdsforhold og pengespørgsmål kunne være genstand for klager.
I spidsen for det store projekt står bogens forfattere, professor på Saxo-Instituttet Ulrik Langen og arkivleder på Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen. Sammen har de gransket utallige bevarede protokoller fra det københavnske bystyre og samtidig forestået en digitalisering af de mange historiske dokumenter, så de nu er tilgængelige for både forskere og nysgerrige borgere.
Om materialet
Projektet har digitaliseret 55.000 sider med historisk materiale fra Københavns Stadsarkiv.
Der er tale om historiske dokumenter fra perioden 1713-1801, der indeholder informationer om helt almindelige københavnere, der var i kontakt med bystyret i forbindelse med ansøgninger, bevillinger af borgerskab og meget andet.
Materialet rummer 44.000 klager, der giver et indblik i københavnernes hverdag, forhold og levevilkår i 1700-tallet, som vi ikke før har kendt til.
Fotoet viser en magistratsprotokol fra 1761, Københavns Stadsarkiv.
Klagerne blev behandlet seriøst
I alt er 55.000 sider med historisk materiale fra Københavns Stadsarkiv blevet digitaliseret. Materiale der ikke blot kaster lys over klagekulturen, men også giver et indblik i københavnernes hverdag, forhold og levevilkår i 1700-tallet, som vi ikke før har kendt til.
For selvom kilderne dokumenterer, at der var nok at brokke sig over i datidens København, fortolker forskerne dog klagerne som udtryk for andet end blot sure opstød. Ifølge Ulrik Langen og Peter Wessel Hansen afspejler de nemlig den vigtige pointe, at helt almindelige københavnere ikke bare kunne, men også brugte muligheden for at klage og få hjælp til at rede trådene ud i hverdagens gnidninger.
Det ses nemlig tydeligt i kilderne, at borgmestre og rådmænd – Magistraten som de kaldtes – rent faktisk prøvede at forlige de stridende parter for at sikre ro og orden i byen.
Kvindernes vej til ligebehandling
Selvom 1700-tallet ikke umiddelbart bød på ligestilling mellem kønnene, vidner de historiske klager faktisk også om, at det ikke kun var mænd, der benyttede sig af klagemuligheden. Ganske overraskende er mange af klagerne indsendt af byens kvinder, der spillede en vigtig rolle i klagekulturen på trods af, at de langt fra havde de samme rettigheder som mænd.
Faktisk klagede flere og flere kvinder op gennem 1700-tallet, hvilket både vidner om en stigende handlekraft hos kvinderne, og om at bystyret tog dem seriøst og hjalp dem med deres problemer.
At det kunne betale sig for kvinderne at klage er Ellen Madsdatter et godt eksempel på.
I 1761 klagede hun over sin voldelige og fordrukne mand, skoflikkeren Peder Nielsen. På baggrund af klagen blev parret indkaldt til flere møder på rådhuset, og til sidst lykkedes det Ellen at blive separeret.
Det gav hende dog ikke ro. Manden begyndte at møde op ved hendes hjem og opføre sig truende og voldeligt, hvilket udløste flere klager fra Ellen til bystyret. Magistraten endte med at idømme Peder Nielsen tvangsarbejde i tugthuset, og Ellen fik fred.
Videnskab til Danmark siden 1876
I år er det præcis 150 år siden, at Carlsbergfondet blev grundlagt af brygger J.C. Jacobsen. Med stiftelsen af fondet sikrede bryggeren, at en del af udbyttet fra Carlsberg kunne gives tilbage til samfundet i form af bevillinger til videnskabelige formål.
I 2026 fejrer vi 150 år med videnskab til Danmark fra Carlsbergfondet. Vi hylder både den frie grundforskning og den danske fondsmodel gennem en lang række aktiviteter, herunder udgivelse af tre nye bøger, en særuddeling af tværvidenskabelige forskningscentre, en konference om den danske fondsmodel, live-arrangementer og en ny podcastserie.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.