Birch Sørensen har været overvismand (2004-2009) og formand for Klimarådet (2014-2018). Som mange andre økonomer var han utilfreds med, at de dominerende økonomiske modeller alene ser økonomien som et kredsløb mellem husholdninger og virksomheder – uden at tage miljøet og klimaet med i regnestykket.

I takt med et øget fokus på klima og miljø begyndte nogle økonomer at ændre holdning. Allerede i 1970’erne havde William Nordhaus (f. 1941) udviklet de første modeller, der koblede vækst med CO₂-udledning, og indsatsen indbragte ham senere Nobelprisen i økonomi i 2018.

I dag er grønne beregningsmodeller blevet uundværlige redskaber – ikke mindst, fordi klima, miljø og natur er vigtige forudsætninger for at forstå økonomien.

Ideen til GrønREFORM-modellen opstod i 2016, da Birch Sørensen som formand for Klimarådet så behovet for et dansk værktøj til at beregne økonomiske og miljømæssige effekter af politik på tværs af sektorer – fra energi og transport til landbrug og affald.

Efterfølgende tog han sammen med kolleger fat på arbejdet med GrønREFORM-modellen, og samtidigt igangsatte han sammen med en anden forskergruppe et arbejde med at beregne Danmarks Grønne Nationalprodukt. Det skulle ske ved at justere det traditionelle nationalprodukt, BNP, for miljøomkostninger, værdien af naturens tjenester samt ændringer i landets naturkapital – altså de ressourcer og økosystemer, som vores økonomi bygger på, fra skove og fiskebestande til rent vand og et stabilt klima.

I kraft af GrønREFORM-modellens brug af miljødata, kan en CO₂-afgift, en elafgifteller en metanregulering i landbruget kunne følges hele vejen gennem økonomien – fra virksomhedernes omkostninger til husholdningernes priser og statens provenu – og samtidig kan man måle klimaeffekten. Modellen kan teste forskellige scenarier og vise, hvordan økonomisk vækst påvirker miljø og velfærd.

For at udvikle den nye økonomiske model samarbejdede Birch Sørensen og kolleger med DREAM-gruppen, en uafhængig statslig institution, der siden 1997 har lavet forskellige økonomiske analyseværktøjer. I 2019 annoncerede den socialdemokratiske finansminister Nicolai Wammen (f. 1971), at Finansministeriet skulle være et grønt kraftcenter og bevilgede et millionbeløb til at videreudvikle modellen til brug i ministerierne.

I 2023 meddelte Finansministeriet så, at GrønREFORM-modellen var klar til brug. Forskningsideen er dermed blevet en del af den klimapolitiske infrastruktur, og der bliver nu løbende udgivet dokumentation, præsentationer og artikler, blandt andet om landbrugs- og energiafgifter, som viser, hvordan enkeltstående tiltag slår igennem i hele økonomien. Det har været en vigtig milepæl for projektet, for Birch Sørensens ambition fra begyndelsen var at integrere modellen i myndighedernes værktøjskasse.

GrønREFORM-modellen gør det muligt at regne på og tale om grøn vækst – eller mangel på samme. I 2024 blev den for første gang brugt som officielt beslutningsgrundlag i Danmark, da ekspertgruppen for en grøn skattereform og Den Grønne Trepart baserede centrale analyser på modellens beregninger. Modellen er også ved at brede sig til resten af verden, som ønsker at bygge bro mellem økonomiens tal og naturens grænser.

I 2023 præsenterede Peter Birch Sørensen og hans kolleger på en konference på Christiansborg de første beregninger af Danmarks Grønne Nationalprodukt (det ”grønne BNP”), og i 2025 udgav de på det internationale forlag Routledge en bog, der viste, hvordan Danmarks grønne BNP har udviklet sig siden 1990.

Kapitlet er skrevet af Dorthe Chakravarty.